Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

IT og Innovationsledelse ( forår 2009 - 0 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Semester
  • Timer per uge: Undervisningen foregår onsdag fra kl. 8 - 11 i i lokale 131, Adorno bygningen. Tidspunktet er med forbehold for ændring.
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 14776

Formål

Med udgangspunkt i konkrete cases, eksterne aktiviteter, samt en god blanding af teoretisk og praksisnær litteratur, er det formålet med kurset, at vi skal prøve kræfter med innovationsledelse i relation til udvikling af IT. Med et erhvervsrettet og informationsvidenskabeligt fokus er det hensigten at skabe en forståelse af kompetencerne og dynamikkerne i innovationsprocessen fra vidensudvikling til bruger/marked. Innovationsledelse har relevans for studerende på informationsvidenskab, fordi disciplinen fokuserer at samle og udnytte de brede processtærke og analytiske kompetencer, som uddannelsen giver.

Indhold

Innovation handler terminologisk set om at skabe noget nyt. Men da ideer ikke er noget værd i sig selv, handler ledelse af innovation om, hvordan man skaber værdi af nye ideer. Ikke kun økonomisk, men også kvalitativt. Innovationsledelse er derfor en proces, som både indeholder et kreativt element, såvel som flere formalistiske greb, med henblik på at sikre en god balance mellem åbne processer og mere målorienterede forretningsplaner. Innovationsledelse adskiller sig derved fra projektledelse ved at arbejde med ukendte mål og dynamiske processer.

Spørgsmål som vil blive berørt på kurset er emner som : Hvad er forskellen på brugerdreven og teknologidreven innovation? Hvordan organiseres og ledes innovation? Hvad er "open innovation" (f.eks "open source")? Hvordan innoveres sociale teknologier (såsom web 2.0) og hvad er social innovation? Kan man tale om en "grøn" innovationsmodel? Hvor ligger samspillet mellem innovation og forretning? Hvorfor har informationsvidenskab særlige forudsætninger når det gælder innovationsprocesser?

Den teoretiske baggrund for kurset vil være to-delt. Vi skal dels dykke ned i forskningen indenfor de operationelle sider af innovationsstrategier, processer og innovationsmodeller, samt relevante områder indenfor vidensledelse, forretning og kreativitet. Derudover, og for også at sikre en bredere analytisk ramme, vil der også blive inkluderet litteratur med fokus på den sociale konstruktion af viden, kognitionsprocesser, samarbejde og metodiske områder indenfor udvikling af IT, som fokuserer på radikale designs.

Endvidere vil kursets indhold være funderet i underviserens erhvervserfaring med innovationsledelse fra både mindre udviklingsforløb og internationale projekter fra Teknologisk Institut.

Projektudvikling

Kurset vil lægge op til at de studerende, sideløbende med undervisningen, skitserer et innovationsprojekt, som den empiriske del af kurset og den afsluttende eksamen. Dette kan enten være en videreudvikling fra designfaget, eller som en case. Underviseren bistår gerne med virksomhedskontakter.

Faglige forudsætninger

Optaget på:

  • Kand. Inf. Vid. linje A og B
  • Kand. Digital Design linje A og B
  • Kand. Audio Design

Underviser

Jonas Kroustrup, Innovation Manager Teknologisk Institut

Undervisnings- og arbejdsform

Primært forelæsninger suppleret med studenteroplæg, seminarer, virksomhedsbesøg og workshops.

Dansk eller engelsk hvis nødvendigt.

Litteratur

Bessant, John m.fl. (2005) "Managing Innovation", Integrating Technological, Market and Organizational Change , John Wiley & Sons

Chesbrough, Henry m.fl (2006) "Open Innovation" Researching a New Paradigm , Oxford University Pres

Dougherty, D. (2003) "Organizing for Innovation" i Clegg, S.R., Hardy, C., & Nord, W.R Handbook of Organization Studies . Sage publications. pp. 424-439

Gladwell, Malcolm (2000) "The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference", USA, Little Brown.

Glen, Paul (2002) "Leading Geeks: How to Manage and Lead the People Who Deliver Technology", Jossey-Bass.

von Hippel, Eric (2005) "Open source software projects as user innovation networks - no manufacturer required." in Perspectives on Free and Open Source Software , edited by J. Feller, B. Fitzgerald, S. Hissam, and K. Lakhani. Cambridge: MIT Press.

Har de stud. mulighed for at samarb. med en ekstern partner

Ja, underviser er ansat på Teknologisk Institut og kan forvalte kontakter/netværk.

Kan indgå i uddannelsen som:

Inf. linje a: VOS og valgfag
Digital Design linje A og B: Valgfag
Audio Design: valgfag

ECTS-vægt

10/15/20

Studieordning og bedømmelse

Fagpakke: Digital æstetik og specifikke genrer

  • Bunden hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i digital design

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i digital design, audio design

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

  • Fri hj.opg., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Fri hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Øvelsesopgaver, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Øvelsesopgaver, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Bunden hj.opg., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala uden censur
  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i multimedier

  • Bunden hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Kurset kan indgå i forskellige eksamensdiscipliner. Se studieordningen for yderligere information.