Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Multimedie signalprocessorer (Tværfagligt projekt 1) (TIPRJ1-U01) ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatniveau, Teknisk IT/Multimedie teknologi
  • Semester/kvarter: Q1+Q2 eller Q3+Q4, afhænger af antal tilmeldinger
  • Timer per uge: 5 timer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Ingeniørhøjskolen
  • Udbud ID: 14760

Formål

Den studerende vil efter kurset have erhvervet indsigt i

  • Hvorledes en moderne fix-point signalprocessor er opbygget.
  • Udvikling af software til en moderne fix-point signalprocessor
  • Udvikling af effektive programmer til forskellige typer signalbehandling

Indhold

I de kommende år vil vi opleve en udvikling, hvor hjemmets underholdningscenter skifter form fra stereoanlæg og tv til et integreret hele, hvor inputmedierne primært bliver internet, antenne og satellit, og hvor outputmedierne bliver fladskærme, projektorer og integrerede højtalersystemer. De traditionelle systemer vil i de fleste tilfælde forsvinde. Kernen i de nye systemer bliver kraftige signalprocessorer, der kan behandle enhver type data efter ønske. Data kan spænde fra surround lyd til hdtv. De gamle løsninger med dedikeret hardware vil blive udkonkurreret af fleksible og billige GP-løsninger baseret på opdatérbar software. Analog Devices Blackfin processorserie er et eksempel på en moderne fixpoint multimedia signalprocessor med meget stor ydelse (op til 3 Giga funktioner pr sekund) med versioner specielt udviklet til moderne tv og billedbehandling.  TIPRJ1 hardwaren er opbygget omkring eva-boardet EZPROMO baseret på en BF533. Kit'et er udrustet med audio- og videocodec, og softwaren hertil er Analog Devices Visual DSP++ version 3.5, der muliggør programmering i såvel assembler (til tidskritiske formål) som C. 

I TIPRJ1 gennemgås processoren, og der skrives en række forskellige rutiner til den, således at der opnås god fortrolighed med processoren, og således at væsentlige forhold for signalbehandlings-programmering belyses.

Indhold

  • Overordnet opbygning af Analog Devices Blackfin processoren BF533
  • Visual DSP++.
  • Blackfin assembler.
  • Optimal implementering af forskellige signalbehandlingsrutiner. Fx et FIR-filter.

Faglige forudsætninger

Der kræves et kendskab til signalanalyse og signalbehandling svarende til bachelorniveau for IKT- eller E-ingeniør eller tilsvarende. Der forudsættes kendskab til indledende billedbehandling og -analyse og kendskab til indledende stokastisk signalbehandling. Kurset er det første i en serie på 3 kurser, TIPRJ1 (5 ECTS), TIPRJ2 (10 ECTS) og TIPRJ3 (10 ECTS). Indholdet af kurserne er tilrettelagt således, at det er muligt at læse kurserne enkeltvis. TIPRJ2 skal være læst før TIPRJ3.

Underviser

Jacob Justesen

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsning og øvelser i mindre hold (3 til 5 studerende).

Dansk

Litteratur

Udleverede artikler og materiale.

Licens til Visual DSP++.

Udbyder

Ingeniørhøjskolen i Århus

Indgår i følgende studieordninger

Civilingeniøruddannelsen i Teknisk IT

Tilmelding til undervisning

Send en mail med følgende indhold til info@agse.dk

  • årskortnummer og navn
  • præcist kursusnavn

Læringsmål

Deltagerne skal ved kursets afslutning kunne:

  • Vælge en passende signalprocessor til en typisk signalbehandlingsopgave
  • Konstruere overordnede hardwareløsninger til typiske signalbehandlingsopgaver
  • Udvikle effektive signalbehandlingsprogrammer

Bedømmelse

  • Hj.opg., bedømt efter Bestået/ikke bestået med ingen censur
  • 5 xxxxx

Kurset resulterer i et miniprojekt, hvor de studerende i grupper implementerer en række signalbehandlingsrutiner efter eget ønske. Godkendelse af indleveret rapport.