Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Molekylær Modelering ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus.
  • Semester/kvarter: Kurset udbydes i 4. kvarter.
  • Timer per uge: 8
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 10555

Formål

Kursets formål er at give de studerende indblik og praktiske erfaringer med nogle af de teknikker, der anvendes til molecular modelling inden for moderne kemi.

Obligatorisk program

Rapporter over øvelserne.

Indhold

Kurset er anvendelsesorienteret. Der arbejdes med en kvantemekanisk beskrivelse af molekyler (Hartree-Fock, semi-empiriske og tæthedsfunktional teori) og med en molekylær mekanisk beskrivelse af molekylerne. Modeller til beskrivelse af solventer behandles. De forskellige kraftfelter (force fields) diskuteres for brug ved småmolekyle henholdsvis makromolekyle modelleringsstudier. Teknikker til energiminimering og konformationsanalyser (molekyle dynamik og Monte Carlo simulering) behandles.

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne :
· gennemføre en modelberegning af en ukompliceret kemisk problemstilling.

Faglige forudsætninger

Fortrinsvis for studerende på medicinalkemilinien. Kurserne Fysisk kemi og Molekylær struktur er forudsætninger for kurset.

Underviser

Svend Knak Jensen og Birgit Schiøtt.

Undervisnings- og arbejdsform

8 timers forelæsninger/øvelser pr. uge. 2 x 2 timers forelæsninger og 1 x 4 timers øvelser i 4 uger. Derefter 2 x 4 timers øvelser i 3 uger. Øvelserne foregår i IT-laboratoriet med anvendelse af forskellige "molecular modelling" software-programpakker. Øvelserne tilrettelægges i nær tilknytning til den gennemgående teori. Der afleveres rapporter over øvelserne. Der afsluttes med et projekt.

Dansk.

Litteratur

Meddeles senere.

Kursushjemmeside

http://www.chem.au.dk/

Skemaplacering (forelæsninger)

Blokpar C, mandag 12-14 + onsdag 12-14

Eksamensterminer

4. kvarter. Reeksamen: Efter aftale med forelæserne.

Udbyder

Kemisk Insktitut.

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i medicinalkemi.

Adgangskrav

Ingen

Tilmelding til undervisning

Selvbetjening

Særligt om dette kursus

Kurset er obligatorisk for studerende på medicinalkemilinjen, men er åbent for studerende på andre kemilinjer.

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicinalkemi

  • Indberetning, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Bestået/ikke bestået på baggrund af aktiv deltagelse og skriftlige rapporter/opgaver. Kurset afsluttes med en offentlig fremlæggelse af projektarbejdet. Intern censur.