[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
- demonstrerer et indgående kendskab til den gennemgåede region
- er i stand til at foretage komparative analyser med andre regioner.
- udviser fortrolighed med at identificere og behandle centrale problemstillinger og inddrage oplysninger fra alle typer af monumentgrupper.
Undervisningen lægges an som tværgående tematiske studier af sociale, religiøse og kulturelle forhold i fortrinsvis Mesopotamien, Syrien og Fønikien, set ud fra et arkæologisk perspektiv. Vi vil bl.a. se på helligdomme og offentlige anlæg i både de 'græske kolonibyer' (såsom Seleukia, Dura Europos og Ai Khanoum) samt de oprindelige byer (som for eksempel Babylon, Uruk og de fønikiske byer). Der vil derudover blive inddraget andet materiale, som er relevant for problemstillingen, det være sig skriftlige kilder, seglaftryk og andre fund fra bygningerne. Materialet kan være med til at belyse forholdet mellem hellenere og de lokale samt det Seleukidiske styres politiske agenda på et helt lokalt plan. I mindre omfang vil den studerende blive bekendt med teori vedrørende globalisering, kolonisering og akkulturation, og der vil gennem hele forløbet være fokus på at koble teori med empiri. Alt dette kommer til at foregå i et åbent forum af diskussion mellem studerende og underviser på baggrund af dagens forberedte tekst.
Nøgleord: globalisering, kulturel og religiøs identitet, offentlige anlæg og helligdomme i kontekst, 'hellenisering', akkulturation og hegemoni.
En relevant BA-uddannelse er en forudsætning for at følge dette kursus.
Sidsel Westh-Hansen
Undervisningen forløber som forelæsninger og studenteroplæg
Shipley, G. 2000. The Greek World after Alexander 323-30 BC. Kapitlerne 1-3, 5 og 8 (introduktion til det historiske forløb samt periodens og områdets sociale og kulturelle forhold).
Kuhrt, A. & Sherwin-White, S. 1993. From Samarkand to Sardis, a new approach to the Seleucid empire 1-229 (en central monografi om temaet).
Downey, S. 1988. Mesopotamian Religious Architecture. Alexander through the Parthians. (Specielt kap. 1 og 2.).
Prøveform: Fri mundtlig
Varighed: 30 minutter
Forberedelsestid: Ingen
Nærmere bestemmelser: 1 uge før den mundtlige prøve indleverer den studerende et skriftligt resumé på 1 side. På baggrund af dette resumé holder en studerende et 20 minutter langt mundtligt oplæg, som efterfølges af 10 minutters discussion.
Det skriftlige resumé vægter ¼, mens den mundtlige præstation vægter ¾.