Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Anvendt Lingvistik: Retslingvistik ( forår 2009 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: F2009, første del af semestret
  • Timer per uge: 2 eller 3
  • Deltagerbegrænsning: Ingen. Studerende fra andre discipliner er velkomne.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 15315

Formål

Ved bedømmelse lægges vægt på i hvilket omfang den studerende kan

  • vise analysefærdigheder i forhold til sproglige strukturer og sprogbrugssituationer
  • vise at vedkommende kan anvende dem i praktiske situationer.
  • vise kendskab til relevante teorier og metoder
  • vise hvordan man anvender teorier og metoder.

Indhold

Hvert enkelt menneske har en ret særegen måde at opføre sig på - også sprogligt, og det gælder både skriftligt og mundtligt. Sprogbrugere har forskellige vaner og måder, hvorpå de benytter sig af de tilgængelige sproglige ressourcer, og "Forensic Linguistics" handler om, hvordan man i kriminalteknisk øjemed kan anvende denne viden om, hvordan individer opfører sig sprogligt. På dette kursus vil vi dokumentere, analysere og sammenligne individuelle forskelle i sprogbrug samt stifte bekendtskab med sager, hvor der har været behov for lingvistiske "eksperter" i retten. Vi vil undersøge variation på tværs af sprogbrugere, forsøge at finde ud af, hvori disse forskelle består og også forsøge at finde frem til eventuelle fællestræk.

Nogle af de emner, der kan behandles, er: taler-/stemmeidentifikation, variation, sprogvalg, forfatterskab og plagiater i tekster, vurdering af vidneudsagns sandfærdighed, vurdering af materialers ægthed, samt praksis og etik i forbindelse med brugen af "ekspertvidner".

Faglige forudsætninger

BA i lingvistik eller tilsvarende.
Kendskab til de lingvistiske grunddiscipliner

Underviser

Mette Hjortshøj Sørensen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen består af en kombination af underviserens forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner.

Litteratur

Vejledende litteratur:

Coulthard, Malcolm (1998) "Making Texts Speak: The Work of The Forensic Linguist", Studia Anglica Posnaniensia , vol. 33, s. 117-130.

Jessen, Michael (2008) "Forensic Phonetics", Language and Linguistics Compass, Vol. 2/4, s. 671-711.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i lingvistik

  • Fri hj.opg. grp., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Prakt. opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Eksamen kan afvikles på to måder:

A. En skriftlig opgave på max. 20 sider om et emne relateret til disciplinen

B. Et konkret produkt, eller en synopsis til produktet, f.eks en ordbog, en sprogplan, et udstillingsforslag.

Emnet aftales i samråd med vejleder. Både opgaven og projektet kan laves i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Max. 3 studerende i gruppen.