[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelse lægges vægt på i hvilket omfang den studerende
- viser forståelse for fundamentale psykolingvistiske begreber, argumentation og eksperimentel metodologi
- viser indsigt i de rette metoder til at løse psykolingvistiske problemer
- har kendskab til og kan vurdere anvendelsen af eksperimentelle metoder.
Denne disciplin tager fat på de væsentligste temaer, problemer og metoder i psykolingvistik, den gren af lingvistikken som handler om hvordan sprog er inkorporeret i hjerne og sind på talere og tilhørere. De emner som gennemgås omfatter: forståelse - hvordan forstår folk betydningen af ytringerne i en diskurs? Produktion - hvordan producerer en taler ytringer og hvordan udtrykkes betydning gennem tale, skrift, tegnsprog, gestik osv.? Tilegnelse - hvordan tilegner børn og voksne sig sprog? Kognitive processer - hvad er forholdet mellem sprog og tænkning/hjerneprocesser. Er sprog unikt, separat fra andre kognitive systemer? Hvad er forholdet mellem sprog og kultur/samfund? Hjernen - hvilke af hjernens biologiske karakteristika gør mennesket i stand til at tale og forstå sprog; i hvilken grad er sprog lokaliseret i bestemte områder af hjernen?
Ethan Weed
Undervisningen består af en kombination af underviserens forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner.
Materialet til undervisningen vil være forskellige artikler og læsninger af tidsskrifter, antologier og web.
Vejledende litteratur:
Gleason, Jean Berko & Ratner, Nan Berstein (eds.) Psycholinguistics (Second Edition), London: Harcourt Brace.
Prøven består af en fri skriftlig opgave på 12 normalsider aftalt i samråd med vejleder. Studerende skal undervejs i forløbet lave en 3-5 siders evaluering af en artikel inden for disciplinen efter aftale med underviser. Studerende kan kun aflevere eksamensopgaven efter at en tilfredsstillende evaluering af en artikel er afleveret og godkendt af underviseren.