[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelse lægges vægt på i hvilket omfang den studerende
- viser viden om sammenhængen mellem sprog på den ene side og samfundsmæssige eller kulturelle problemer på den anden,
- har kendskab til de metoder der kan anvendes til at undersøge sociolingvistiske eller antropologisk lingvistiske foreteelser
- har indsigt i sociolingvistisk eller antropologisk lingvistisk teoridannelse
Formålet med disciplinen er at give de studerende et grundlæggende kendskab til sociolingvistikkens metoder, indsigter og problemer.
Derudover trænes basale metoder i forbindelse med dataindsamling, bearbejdning, argumentation og videnskabelig fremstilling. Empiriske forskningsmetoder og sociolingvistisk teoridannelse er en del af disciplinen.
Der fokuseres mest, men ikke udelukkende, på vestlige samfund som Danmark. Mennesker i det samme samfund taler ikke alle altid på samme måde. I denne disciplin gennemgås det, hvordan sprogbrug kan være anderledes.
Nogle af de emner som kan behandles er variation, dialektologi, sprogændring, sprogvalg og kodeskifte, sprogkontakt, nye sprog, sprog og magt, sprog og uddannelse, sprog og identitet, sprog og køn, sprogplanlægning og mindretalssprog, inklusive tegnsprog.
Peter Bakker
Undervisningen består af en kombination af underviserens forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner. Beskrivelser af cases afveksler med beskrivelse og brug af teorier.
Undervisningsdeltagelse, dokumenteret ved underviserens godkendelse af max 2 siders metodesynopsis, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til prøven.
Den skriftlige prøve kan tage udgangspunkt i det samme emne som metodesynopsen.
Emnet for prøven aftales i samråd med vejleder.
Omfang: max. 25 sider