[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At forsyne studenterne med de matematiske redskaber som er nødvendige for at besvare bl.a. følgende spørgsmål:
- Flader kan være krumme. Hvad betyder det? Hvordan kan man måle krumning?
- Hvad er en "ret linie" på en krum flade? Hvor mange findes der? Hvorfor optræder spiralformer overalt i naturen?
- Hvad er forholdet mellem det lineære og det ikke-lineære?
- Hvorfor er parallelaksiomet fra antikken stadigvæk relevant idag?
For at kunne indstille sig til eksamen, er det en forudsætning, at 8 afleveringsopgaver er afleveret og godkendt. Den ene af disse kan afløses af en godkendt multiple-choice test.
Differentialgeometri for kurver og flader. Kurveteoriens hovedsætning. Metriske og topologiske rum. Kompakthed. Invers funktions sætning. Eksistens og entydighed for løsning af sædvanlige differentialligninger. Første og anden fundamentalform. Gauss krumning. Teorema Egregium. Geodætiske kurver. Vinkelsum af en geodætisk trekant. Den ikke-Euklidiske plan.
Efter fuldført kursusforløb skal studenten være i stand til at
- analysere kurver og fladers krumningsegenskaber i rummet, og relatere disse til begreber fra den klassiske geometri, såsom længde- og vinkelmål
- anvende metoder fra lineær algebra og analyse til at studere tangentplaner og differentialer som lokale approksimationer til krumme flader og differentiable afbildninger mellem dem.
- anvende teorien for sædvanlige differentialligninger til beskrivelse af kurver i rummet
- beherske samspillet mellem lineær algebra og differentiabilitet
- beskrive og identificere geodætiske kurver
- diskutere parallelaksiomet og dets negation
Lineær Algebra og Matematisk Analyse 1 + 2.
Kasper Andersen og Jørgen Tornehave
4 timers forelæsninger og 3 timers teoretiske øvelser om ugen. En del af øvelsestiden bruges til, at de studerende holder foredrag for hinanden til belysning af kursets teori.
DanskManfredo P. Do Carmo: Differential geometry of curves and surfaces, Prentice-Hall, 1976, samt Noter til Geometri (2009).
Eksamen: 4. kvarter
Reeksamen: August
Institut for Matematiske Fag (IMF)
En mundtlig prøve på 1/2 time med 1/2 times forberedelse med alle sædvanlige hjælpemidler tilladt. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censor. Vurderingskriterier: De studerende skal kunne forklare og diskutere kursets centrale sætninger og beviser samt anvende de fundamentale begreber og resultater i konkrete eksempler.