Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfrit element: Smerter og smertebehandling ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatuddannelsen
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: Ca. 12 timer pr. uge.
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 15110

Formål

 

Formål:

De studerende skal ved kursets afslutning have et kendskab til smertemekanismer, diagnostiske metoder og behandlingsprincipper. De skal være i stand til at udrede og iværksætte behandling af akutte og kroniske smertetilstande samt havde kendskab til forebyggelse.

Indhold

 

Indhold:

Kursets formål er at give de studerende indsigt i smerteepidemiologi, smertefysiologi og give et indblik i måling og vurdering af smerter. De studerende vil få kendskab til akutte og kroniske smertetilstande, herunder postoperative smerter, cancer-relaterede smerter, lænderygsmerter, andre muskulo-skeletale smerter, neurogene smerter, hovedpine og smerter hos børn og ældre. De studerende vil få et grundigt kendskab til farmakologiske, kirurgiske, fysioterapeutiske og psykologiske behandlingsprincipper. De studerende vil også blive introduceret til smerteforskning.

Kurset vil ruste de studerende til bedre at klare sig i den kliniske hverdag, hvor smerter ofte er et væsentlig problem.

Undervisningsplan:

Uge 1:

Smerteepidemiologi, smertefysiologi, vurdering og måling af smerter.

Besøg på smertelaboratorium og smerteklinik. Introduktion til smerteforskning, hvilke muligheder er der?

Neurogene smerter.

Patientdemonstration.

Uge 2:

Introduktion til farmakologisk smertebehandling.

Kliniske karakteristika og behandling af postoperative smerter, lænderygsmerter og andre muskulo-skeletale smerter.

Patientdemonstration.

Uge 3:

Kliniske karakteristika og behandling af cancer-relaterede smerter, besøg på Hospice Søholm

Neurogene smerter.

Smerter hos børn og ældre.

Patientdemonstration.

Kirurgisk smertebehandling.

Uge 4:

Cases og gruppearbejde. Opsummering og afslutning.

Faglige forudsætninger

 

Bestået lægevidenskabelig bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet eller tilsvarende.

Underviser

 

Forskningsoverlæge Lone Nikolajsen, forskningslektor Nanna Finnerup, professor Troels Staehelin Jensen, samt nuværende og tidligere phd- og forskningsårsstuderende. Herudover vil undervisere fra smerteklinikken, reumatologisk afd., børne afd., det palliative team, anæstesiologisk afd. og det geriatriske team vil være tilknyttet kurset.

Undervisnings- og arbejdsform

 

Vekselvirkning mellem forelæsninger, patientdemonstrationer, cases og praktiske øvelser. Studenterne forventes at forberede cases og opgaver til fremlægning.

Der forventes gennemsnitligt 12 timer undervisning ugentligt.

Dansk

Litteratur

 

"Smerter. En lærebog." Jensen TS, Dahl JB og Arendt-Nielsen L, red. Fadls forlag, 2003.

Desuden kopier af relevante artikler.

Bedømmelse

Obligatorisk fremmøde