Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Bachelorprojekt Suppl. JF ( forår 2009 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor (Supplering)
  • Semester/kvarter:  6. semester
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 14223

Formål

Formålet med projektet er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et selvstændigt teambaseret projektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Projektet udvikles i tilknytning til undervisningsforløbet i medieanalyse. På baggrund heraf arbejdes der i mindre grupper selvstændigt med forskellige fokuserede problemstillinger, hvor kvalifikationer og kompetencer fra modulet medieteori og mediebrug inddrages. Projektet skal tillige inddrage viden, teorier og metoder fra den studerendes centrale fag og således afspejle hovedvægten i uddannelsen. Forløbet har to elementer - først en kort undervisningsdel med vægt på introduktioner til kommunikationsteori og analyse- og metodeteori i forhold til trykte medier, fastbilledanalyse og webkommunikation. Herefter følger et vejledningsforløb, der kvalificeres af gensidige fremlæggelser og kritik på holdniveau.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • demonstrerer evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for kombinationen mellem medieanalyse samt medieteori og mediebrug, således at det afspejler hovedvægten i uddannelsen.
  • selvstændigt kan arbejde konstruktivt og udviklende med problemstillinger inden for projektrammen samt formidle projektarbejdet.

Indhold

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Færdighed i analyse af trykte og webbaserede medieteksters kommunikative karakteristika, formål og funktioner.
  • Færdighed i analyse af samspil mellem de forskellige medieformer, herunder samspil mellem billeder og tekst.
  • Færdighed i anvendelsen af relevante analyseteorier med fokus på deres anvendelighed i forhold til konkrete medieformer, mediegenrer og medietekster.
  • Færdighed i at inddrage medie- og samfundsmæssige konteksters betydning for medieteksterne, herunder inddrage viden om mønstre i mediebrug.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne udføre medietekstanalyser af trykte og/eller webbaserede medier.
  • Kunne reflektere over mediers karakteristika, udtryksformer og indhold samt mønstre i mediebrugen.
  • Kunne udvælge og anvende relevante analysemetodiske og - teoretiske strategier til et givet medietekstmateriale (f.eks. sproglig og/eller dramaturgisk analyse, billedanalyse, genreanalyse,
    argumentations- og retorisk analyse, receptionsæstetik og diskursanalyse), og relatere dette til mere overordnede mediekulturelle og teoretiske problemstillinger.
  • Kunne indgå i faglige samarbejdsrelationer og tilrettelægge projektarbejde, eventuelt med eksterne samarbejdspartnere.

Faglige forudsætninger

Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ECTS point) på de første to år af bacheloruddannelsen.

Underviser

Fagansvarlig: Henrik Bødker

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg.

Litteratur

  • Gripsrud, "Hermeneutik: Fortolkning og forståelse", s. 151-175
  • Joshua Meyrowitz, "Tre paradigmer i medieforskningen", Mediekultur , nr. 26, 1997, s. 56-69
  • Gripsrud, "Semiotik: Tegn, koder og kulturer", s. 121-149
  • Norman Fairclough, Media Discourse (London: Edward Arnold, 1995), s. 53-74
  • Gripsrud, "Retorik: Sprogbrug, situation, hensigt", s. 177-212
  • Linda M. Scott, "Images in Advertising: The Need for a Theory of Visual Rhetoric", The Journal of Consumer Research , Vol. 21, No. 2. (Sep., 1994), s. 252-273
  • Gripsrup, "Narratologi: Fortællingens former og funktioner", s. 212-251
  • Lene Hansen, "The politics of digital autobiography". Klaus Bruhn Jensen (red.), Interface://Culture (Kbh.: Samfundslitteratur-/NORDICOM, 20059, s.151-17

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i medievidenskab

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Suppleringsfaget i journalistisk formidling

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøveform: Skriftlig
Nærmere bestemmelser: Prøven kan aflægges på to måder:

a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven en fri hjemmeopgave. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I gruppen kan maksimalt indgå 4 studerende. Den skriftlige eksamensopgaves omfang er 15-20 sider for én studerende. Opgaven skal
indeholde et resumé på et fremmedsprog på maks. 1 side per studerende. I bedømmelsen vægtes det faglig indhold højest, mens resuméet indgår modificerende.

Prøveform: Fri hjemmeopgave.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning: 15 ECTS-point.

b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen
problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den skriftlige eksamensopgaves omfang er 20-25 sider for én studerende. Opgaven skal indeholde et resumé på et fremmedsprog på maks. 1 side per studerende. I bedømmelsen vægtes det faglig indhold højest, mens resuméet indgår modificerende.

Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave.
Varighed: 30 dage.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning: 15 ECTS-point.