Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Mediereceptionsanalyse I ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 14377

Formål

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Viden om mediebrug, receptionsteori, metodeteori og forskningstraditioner knyttet til publikumsforskningen.
  • Færdighed i anvendelse og vurdering af kvantitative og kvalitative metoder i analysen af mediebrug og -reception.
  • Færdighed i anvendelse af receptions- og metodeteori i empirisk praksis.
  • Færdighed i analyse af empiriske data i et receptions- og metodeteoretisk perspektiv.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser.
  • Kunne vurdere resultater af kvantitative og kvalitative undersøgelser.
  • Kunne identificere og analysere medieforbrugsmønstre og sætte disse i forhold til en bredere social og kulturel sammenhæng.
  • Kunne indgå i faglige samarbejdsrelationer og tilrettelægge et projektarbejde, hvor der arbejdes empirisk med konkret modtagere og eventuelle eksterne samarbejdspartnere.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • viser viden om forskningstraditioner knyttet til publikumsforskningen
  • demonstrerer forståelse af metodiske problemstillinger ved anvendelsen af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold

Formålet med disciplinen er at give de studerende viden om og forståelse af relationen mellem medier og publikum. Teoretisk introduceres til receptionsteorier og forskningstraditioner inden for publikumsforskningen i skæringspunktet mellem humaniora og samfundsvidenskab.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i Mediereceptionsanalyse II, når prøven i Mediereceptionsanalyse I er bestået.

Underviser

Iben Have og Kasper Bering Liisberg

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg. Forløbet foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion samt øvelser og de studerendes egne empiriske projekter i grupper under vejledning.

Litteratur

Schrøder, m.fl., Researching Audiences, Oxford University Press 2003

Kvale, InterView. Introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag 1994

Halkier. Fokusgrupper, Samfundslitteratur, 2008

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i medievidenskab

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Prøven kan aflægges på to måder:
a) undervisningsdeltagelse
b) uden tilknytning til undervisningen.

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (75% tilstedevær samt udarbejdelse af arbejdsopgaver i forbindelse med forløbet) er prøven bestået ved denne dokumenterede deltagelse i undervisningen.

Prøveform : Undervisningsdeltagelse.
Censur og bedømmelse : Intern censur, bestået/ikke bestået.
Vægtning : 5 ECTS-point.

b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang 10-15 sider.

Prøveform : Bunden skriftlig hjemmeopgave.
Varighed : 30 dage
Censur og bedømmelse : Intern censur, bestået/ikke bestået.
Vægtning : 5 ECTS-point.