Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Genomisk instabilitet ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter
  • Timer per uge: (se Undervisnings- og arbejdsform)
  • Deltagerbegrænsning: 24. Minimum 6 tilmeldte kræves for kursets afholdelse.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 13387

Formål

Kurset har til formål at give deltagerne indsigt i årsager til genomisk instabilitet samt relationen imellem genomisk instabilitet og aldringsprocessernes molekylære biologi med særligt fokus på DNA-beskadigelse, DNA-reparation og telomerer.

Obligatorisk program

Forelæsninger og kollokvier

Indhold

På kurset vil en række model-systemer, som anvendes i molekylære aldrings studier, blive gennemgået og diskuteret. Fænomenet genomisk instabilitet vil blive introduceret, og relationen til aldringsprocessen vil blive gennemgået. I forbindelse hermed vil forskellige årsagsfaktorer såsom exogene såvel som endogene DNA-beskadigende stoffer, længden af telomerer m.m. blive beskrevet. Kurset vil derudover behandle de forskellige mekanismer, herunder specielt DNA-reparationsmekanismerne, som er med til at forebygge genomisk instabilitet. Endelig vil der være fokus på mitokondriernes rolle i aldringsprocessen.

Læringsmål

Den studerende forventes efter kurset at kunne:

 

 

  • beskrive en række forskellige model-systemer der er anvendelige til molekylærbiologiske studier af aldringsprocessen, samt bedømme og kritisere model-systemernes muligheder og begrænsninger
  • forklare hvad der forstås ved genomisk instabilitet
  • sammenfatte de vigtigste molekylærbiologiske teorier for aldring
  • beskrive telomerer og deres mulige strukturer og funktion samt potentielle rolle i aldringsprocessen
  • nævne en række exogene og endogene DNA skader
  • sammenfatte mitokondriernes potentielle rolle i aldringprocessen
  • beskrive princippet bag de mest velkendte DNA reparations mekanismer
  • beskrive hvorledes DNA-reparationskapacitet kan detekteres in vivo og in vitro

Faglige forudsætninger

Eksperimentel molekylærbiologi + Videregående molekylærbiologi.

Underviser

Ansvarshavende lærer
Navn: Tinna V. Stevnsner
Universitetsadresse: Molekylærbiologisk Institut, C.F.Møllers Allé, Bygn. 1130, 8000 Århus C
Telefonnummer: 8942 2657
E-mail: tvs@mb.au.dk

Øvrige lærere
Inviterede gæsteforelæsere

Undervisnings- og arbejdsform

7 forelæsninger
7 x 3 kollokvier

Sprog:  

Materiale: Engelsk
Undervisningssprog: Dansk - Engelsk dersom der deltager udenlandske studerende på kurset.

Litteratur

Original litteratur.

Kursushjemmeside

Der henvises til Aarhus Universitets e-learningsider: http://www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Eksamen: efter 3. kvarter
Reeksamen: Efter aftale med faglærer

Udbyder

Molekylærbiologisk Institut

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i biologi

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


  • 20 min mundtlig eksamen uden forberedelse og uden hjælpemidler
  • Ekstern censur
  • 7-trinsskala