[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Mens dansk som fremmedsprog altid har været en specialitet for de meget få, har indvandringen siden 1970'erne betydet at et ikke lille segment af befolkningen anvender dansk som andetsprog, dvs. et tillært sprog der skal anvendes i de fleste offentlige sammenhænge i personens liv. Som regel har andetsprogstalende i dansk tilegnet sig en vis viden om sproget, f.eks. gennem sprogcentrene (eller deres forgængere), men der findes også mennesker der taler dansk på basis af ren situationel tillæring. Der findes børn der vokser op i Danmark med to sprog, og som lærer sig begge sprog til absolut perfektion, men der findes lige så mange eksempler på det modsatte.
Dette emne tilbyder mulighed for at studere mundtlige og skriftlige tekster der er blevet til i andetsprogssammenhæng. Vi beskæftiger os primært med de parametre der indgår i den sproglige beskrivelse. Centrum kommer til at ligge omkring lyd og skrift, samt omkring semantik og pragmatik. Materialet kommer til at bestå af både talte og skrevne tekster. En væsentlig del af kurset kommer til at handle om hvordan man selv indsamler og behandler tekster fra disse kilder.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Henrik Jørgensen
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Péter Ács og Henrik Jørgensen: "Schwa-assimilation i dansk" (arbejdspapir 1994)
Péter Ács, Katalin Fenyvesi og Henrik Jørgensen: "Udtale og bøjning i dansk - to systemer på kollisionskurs". Udk. i Nydansk Studier i 2007
Nina Møller Andersen: "Vær så venlig at rette min opgave" MUDS 7
Kurt Braunmüller: "Beispielen aus den Bereichen Semantik und Pragmatik [Dänisch]" i Die skandinavischen Sprachen im Überblick . Tübingen: UTB Francke 1991.
Per Durst-Andersen: "Dansk som andetsprog i en ny sprogtypologi" i Nordand 2/2006
Nina Grønnum: "Stavelsen og stavelsesstruktur" fra Fonetik og fonologi . København: Akademisk Forlag 2001.
Erik Hansen: "Essens og accidens i dansk grammatik" fra Sooman (udg.): Vänbok Gschwantler , Wien 1990.
Anne Holmen: "Normer for dansk som andetsprog" i MUDS 6
Henrik Jørgensen: "Nogle bemærkninger om aspekt i dansk" i Madsen, Nielsen og Sørensen (red.): Jeget og ordene . Århus: Klim 2001.
Birthe Høeg Møller: "Det dansk lydsystem" fra Gabrielsen og Gimbel (red.) Dansk som fremmedsprog . Lærerforeningens materialeudvalg 1985.
Jacob Steensig: "På tur i talens sprog" i NyS 18 1998.
Jacob Steensig: "Sprog i Danmark og i verden - forskelle og ligheder blandt verdens sprog" i Kristiansen m.fl.: Dansk Sproglære . Dansklærerforeningen 1998.
Jacob Steensig: "Transskription - nogle praktiske overvejelser" i Jensen og Steensig: Datadag . ADLA og Institut for Lingvistik 1996.
Christopher Stroud: "Kontrastiv leksikologi"
Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Tekstarbejde 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en følgende måder:
A) en fri skriftlig hjemmeopgave på 20-25 sider
B) en mundtlig eksamen med synopsis på 8-10 sider. Varighed 45 min, inkl. censur.
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Kerneområde 1, 2 og 3:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
