[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende:
Projektet fungerer som samlende enhed for semesterets arbejde med teori, metoder og teknikker. Modulets kurser skal bruges som ramme og afsæt for projektaktiviteten.
Projektet tager afsæt i de studerendes egne projekter, samt den etablerede viden fra Modul-1 (1.semester) og udvikler projektets design praktisk, metodisk og teoretisk.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er en bestået bacheloruddannelse.
Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse:
- En humanistisk bacheloruddannelse med min. 45 ECTS inden for et æstetisk-kulturelt fag (f.eks. kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur, begivenhedskultur), inden for it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller inden for et historisk og/eller musealt fag (f.eks. historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi).
- En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for økonomi.
- En bacheloruddannelse fra Handelshøjskolen med min. 45 ECTS inden for økonomi, it, kommunikation eller markedsføring (f.eks. HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration).
- Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design.
- En bacheloruddannelse i International Communication and Multimedia fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Louise Fabian Lund (IF)I og Ditte Amund Basballe (IMV)
De studerende arbejder selvstændigt i en fortløbende workshop under vejledning med deres projekter. Der vil blive afholdt fælles vejledningsmøder, hvor de studerende gør rede for status på projekterne samt for, hvordan modulets fire discipliner (stedsteori og stedspotentialer, procesdesign, scenariedesign og medie og teknologiforståelse) indgår i projekterne. Der vil være faste afleveringsfrister for synopsis og andre delprodukter.
I forbindelse med de løbende vejledningsmøder vil de studerende give kritik af hinandens projekter og derigennem opnå øvelse i fremlæggelse og gensidig kritik og sparring. Endvidere vil der være oplæg fra underviserne om eksempler på strukturering og mulige perspektiver for projektet.
Verwijnen, Jan and Lehtovuori (edd.)(1999): Creative Cities - Cultural Industries, Urban Development and the Information Society UIAH Publications
Falkheimar, Jesper & Jansson, Andre (2006): Geographies of Communication - The Spatial Turn in Media Studies Nordicom Göteborg University
Marling Gitte & Martin Zerlang (ed.) Fun City , Arkitektens Forlag København p.99-120
Buciek, Bærenholdt, Haldrup og Pløger (edd.) (2006): Rumlig praksis Roskilde Universitetsforlag
Misztal, Barbara A.(2003): Theories of Social Remembering Open University Press, Maidenhead
Philadelphia Seijdel, Jorinde (edd.) (2006): Hybrid Space - How wireless media mobilize public space Open NAi Publishers, Rotterdam
Lowenthal, David (1985): The Past is a Foreign Country Cambridge University Press
Otto, Lene (2005b): Materialitet, identitet og erindring in Materialitet og dannelse - En studiebog Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag København
-
Prøven afvikles som en fri skriftlig hjemmeopgave på maks. 15 sider pr. studerende med mundtligt forsvar på baggrund af skriftlig respons. Opgaven skal indeholde såvel en refleksion over- og en evaluering af de anvendte designmetoder og teknikker. Den kan indeholde skitser af et produkt. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøven.
