[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Diskursanalysen som praktisk model for analyse af tekster med primært samfundsmæssig relevans er slået afgørende igennem såvel internationalt som nationalt siden rundt regnet 1990. Teorien bygger primært på arbejder af lingvisten Michael Halliday og sociologen/lingvisten (han er sådan set begge dele) Norman Fairclough. Teorien er socialkonstruktivistisk i sin grundholdning, idet den betragter sproget som et middel til at konstruere specielle billeder af samfundet igennem de diskurser, som tages i anvendelse ved debatter om sociale og samfundsmæssige forhold. Konkret analyseres sproget - eller mere korrekt - de tekster, der produceres, som placeret i en lagdelt kontekststruktur, inderst i systemet den tekstuelle kontekst, dvs de elementer i sproget, der skaber sammenhæng i teksten; dernæst situationskonteksten og endelig en mere abstrakt kulturkontekst. Teksterne analyseres ud fra tre overordnede variabler: 1) Tekstens felt, dvs hvad der foregår i teksten, og hvad den handler om, og hvordan de handlende aktører beskrives i teksten, 2) Relation refererer til de sociale forbindelser mellem kommunikationspartnerne, og 3) mediering refererer til , hvordan sproget bruges i den konkrete situation.
Rent praktisk vil kurset bestå af to dele: 1) en introduktion til diskursanalysen med hovedvægten lagt på Halliday og Fairclough, 2) gennemgang af konkrete problemstillinger i dagens Danmark, det kan fx være den diskurs, der groft taget handler om undervisningssystemet i Danmark, det kan være debatten om indvandrere eksempelvis om de "tosprogede" børn i folkeskolen. Et meget livsnært emne er det fx at studere begrebet "krisekommunikation", dvs. hvordan bruges sproget, hvis en offentlig eller privat virksomhed kommer ud i en krisesituation, hvor virksomheden må forsvare sig mod kritik fx i medierne.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Erik Vive Larsen
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips: Diskursanalyse som teori og metode (Roskilde Universitetsforlag, 1999)
Norman Fairclough: Language and power (Longman, 2001)
Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Tekstarbejde 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en følgende måder:
A) en fri skriftlig hjemmeopgave på 20-25 sider
B) en mundtlig eksamen med synopsis på 8-10 sider. Varighed 45 min, inkl. censur.
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Kerneområde 1, 2 og 3:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
