[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Siden sin første biograffilm, Forbrydelsens Element (1984), har Lars von Trier været dansk films bestandige enfant terrible . Med 1980'ernes Europa-trilogi markerede Trier et tydeligt stilistisk brud med dansk filmtradition. Den postmodernistiske og europæiske orientering var desuden tydelig i tema- og genrevalg samt i præferencen for udenlandske skuespillere. Med tv-serien Riget I & II (1994 & 1997) betonede Trier (som Lynch i Twin Peaks ) serieformatets gotiske og groteske muligheder. Dette skete ikke mindst i og med en undersøgelse af det elektroniske videobillede, der gør det muligt at filme i små rum med meget lidt lys samt at redigere mange billedlag. Principperne for dette arbejde nedlagdes i Dogme-95 manifestet, der retorisk hentede kraft og filmhistorisk pondus i referencen til den franske nouvelle vague og især til Jean-Luc Godards avantgarde æstetik. De æstetiske principper tydeliggjordes i Idioterne (1998), der også lancerede en ny, meget stærk form for ny realisme, der krævede en affektiv og etisk involvering af seeren. Denne realismeform, der inkluderede det digitale videokamera på en åbenlys måde, remedierede filmmediet som en konkret praksisform med klare referencer til den dokumentariske genre. Guldhjerte-trilogiens finurlige vrangvending af det hollywoodske melodramas konventioner ses (og mærkes) ikke mindst i de visuelle eksperimenter (med digital billedmanipulation, 100 kameraer, håndholdt kamera etc.). Guldpalmevinderen Dancer in the Dark (2000) kan ligefrem betragtes som en hyldest til de nye, digitale muligheder for filmmediet. Med den påbegyndte Amerika-trilogi ( Dogville (2003) og Manderlay (2005) fortsætter eksperimentet med at remediere filmen i lyset af de digitale mediers muligheder. Her er det åbenlyst computerspillets mange kameraperspektiver og manglende indeksikalske reference, der udfordres.
Idet faget vil bestræbe sig på at skabe en linie som antydet i filmmaterialet (koncentreret om trilogierne og Riget I og II ), vil den analytiske nærlæsning af de valgte film især forsøge at opspore det såkaldt haptiske billedes variable betydninger i Triers værk.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Bodil Marie Thomsen
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Mette Hjort and Scott MacKenzie (2003): Purity and Provocation. Dogma 95. BFI Publishing: London.
Anne Jerslev (ed.) (2002): Realism and "reality" in Film and Media. Museum Tusculanum Press: Copenhagen.
C. Claire Thomson (ed.) (2006): Northern Constellations. New Readings in Nordic Cinema. Norvik Press: Norwich.
Caroline Bainbridge (2007): The Cinema of Lars von Trier. Authenticity and Artifice. Wallflower Press: London & New York.
Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Kulturforståelse 1: Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder: en fri skriftlig hjemmeopgave på 12-15 sider. en mundtlig eksamen med synopsis på 4-5 sider. Varighed 30 minutter, inkl. censur. Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven. Kulturforståelse 2: Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en følgende måder: A) en fri skriftlig hjemmeopgave på 20-25 sider B) en mundtlig eksamen med synopsis på 8-10 sider. Varighed 45 min, inkl. censur. Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven. Kerneområde 1, 2 og 3: Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder: en fri skriftlig hjemmeopgave på 12-15 sider. en mundtlig eksamen med synopsis på 4-5 sider. Varighed 30 minutter, inkl. censur. Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.