Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Litteraturhistorie II - hold 81 ( forår 2009 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: 3  
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.  
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 12466

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • Demonstrerer kendskab til og indsigt i hovedværker og centrale tekster i den nyere nordiske, fortrinsvis danske litteraturhistorie.
  • Kan redegøre for værkernes litteraturhistoriske placering.
  • Kan perspektivere den i Litteraturhistorie I opnåede viden og trække længere litteraturhistoriske linjer.

Indhold

Disciplinen introducerer via punktnedslag til den nyere nordiske, fortrinsvis danske litteraturhistorie (ca. 1820-2000), til centrale værker og problemfelter: stil- og genrehistorie, digteriske programmer, periodekarakteristika, genrehistorie, påvirknings- og receptionshistorie, socialhistorie mv. De studerende forventes at tilegne sig et overblik over den danske litteraturhistorie fra 1820 til nutiden.

Faglige forudsætninger

Adgang til bacheloruddannelsen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), VTU, se http://www.au.dk/da/regler/2008/bek32.pdf . Den studerende kan ikke gå op til prøven i Litteraturhistorie II, før Litteraturhistorie I er bestået

Underviser

Jacob Bøggild, Peer E. Sørensen, Hans Hauge, Stefan Iversen, Per Stounbjerg, Lis Norup, Charlotte Engberg, Stefan Kjerkegaard, Henrik Skov Nielsen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen i disciplinen foregår ved forelæsninger for hele årgangen.

Litteratur

H.C. Andersen:

  • Klokken" og "Skyggen"
  • En rendestensunges dannelse: H.C. Andersen' i bd. 5 af Dansk Litteraturhistorie 1-9, Gyldendal 1984-85, s. 124-56
  • H.C. Andersen - musehalesuppe og midgårdsorm'  bd. 6 af samme værk, s. 56-73.
  • Aage Henriksen og Erik A. Nielsen: "Organismetankens grundtræk" i Ideologihistorie I , Kbh. 1975, pp. 11-29.

Søren Kierkegaard:

  • Første halvbind af Enten-Eller
  • Essayet om det tragiske

Det moderne gennembrud :

  • Georg Brandes; indledningsforelæsningen til Emigrantliteraturen , november 1871
  • Georg Brandes' karakteristik af J.P. Jacobsen i Det moderne Gjennembruds mænd , 1883
  • Herman Bangs indledning til Realisme og Realister , 1879

Litteraturens nationalisering:

  • Johs. Ewald, " Indfødsretten" og "Kong Christian"
  • N.F.S. Grundtvig "Folkeligt skal alt nu være", "Kærlighed til fædrelandet", "Er lyset for de lærde blot"
  • H.C. Andersen, "Gartneren og Herskabet", "I Danmark er jeg født", "Jylland mellem tvende Have"
  • Poul Møller, "Hjemve" ("Rosen blusser")
  • Chr. Richardt, "Venner ser på Danmarkskort"
  • Holger Drachmann, "Vi elsker vort land"

Linier i romanen fra Goldschmidts Ravnen til Nexøs Pelle Erobreren:

  • Ravnen
  • Pelle Erobreren

Johannes V. Jensen:

  • Joh annes V. Jensen, "Fusijama" i: Myter og Jagter, 1907
  • Johannes V. Jensen, "Gura" i: Myter og Jagter, 1907
  • Johannes V. Jensen, "Interferens" i: Digte 1906, 1906
  • Johannes V. Jensen, "Sommersolhverv" i: Nordisk Foraar, 1999  [1932]
  • Johannes V. Jensen, "Myten som Kunstform" i: Aarbog 1916, 1916
  • Johannes V. Jensen, "Det vandrede Fortov og det store Hjul" i: Den gotiske renaissance, 1901
  • Johannes V. Jensen, "Vejret" i: Pressen, 1906
  • Johannes V. Jensen, "Syvsoverne" i Himmerlandshistorier, 1904
  • Vladimir Jankélévitch, "Dekadencen" i: Passage 13, 1993 [1950]
  • Johannes V. Jensen: Kongens Fald (skaf selv)
  • Dansk litteraturhistorie: bind 6, s. 594-615 og bind 7, s. 91-103

 

Avantgarden og det 20. århundredes danske litteratur:

  • Stounbjerg, Per, 1998, "Afsked med tilforladeligheden. Om mo­der­nismen". In: Alv­hild Dvergsdal (red.): Nye tilbake­blikk. Artikler om litteraturhistoriske hovedbe­greper . Oslo (Cappe­len). ISBN 82-456-0262-0.
  • Filippo Marinetti: "Futurismens manifest" (1909, uddrag). Optrykt efter Alex Garff m.fl. (red.): Vor verdens litteratur . Kbh. (Gyldendal) 1970. ISBN 87 00 70031 2.
  • Tristan Tzara: "Foredrag på dada-kongressen 1924", "Tag Deres avis". Optrykt fra samme. "Dada manifest 1918", optrykt efter Kj. Fløg­stad m.fl. (red.): Surrea­lisme . Oslo (Gyldendal norsk for­lag) 1980. ISBN 82-05-12025-0.
  • Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" fra Asfaltens Sange (1918). Optrykt efter Finn Stein Larsen (red.): Dansk lyrik 1915-55 , Kbh. 1979. - "Berlin", "New York" trykt efter V. Steen: "Enmandsløbet", Vindrosen nr. 1, 1966.
  • Harald Landt Momberg: "At forstå kunst". In: Baalet 2:1, 15.1.1922. B Ind­ledning til Rud Broby: Kunst. En introduktion, 1924 trykt efter O. Harsløf (red.): Rudolf Broby-Johansen B en central outsider i det 20. århundrede . Kbh. 2000. - "Etu­de", "Abstrakt  kom­position" fra Paro­le , 1922.  - DIDO fra Mak 2/1969.
  • Aage Hermann: "Græd ikke saa aflangt" (ca. 1918). Optrykt ef­ter Finn Stein Lar­sen (red.): Dansk lyrik 1915-55 , Kbh. (Gyldendal) 1979.ISBN 87-01-65581-7
  • Dan Turell: "Snitsår i universet: 'PAK TIDEN UD!'", "NÆGT VAM­PYRER­NE DIT BLOD", "TEAR DOWN WALLS, MOTHER­FUCKERS". Fra se­kvens af MAN­JANA, DEN ENDELØSE SANG FLIMRENDE IGENNEM HUDENS PUPIL­LER. Viborg: Arena 1973.
  • Per Højholt/Hans-Jørgen Niel­sen: "Was is ein bild? (II)" fra Mak 2 /1969, pp. 25-29
  • Uddrag af Øverste Kirurgiske nr. 1, juli 1997.

30'er-realisme: Klitgaard etc.:

  • Mogens Klitgaard: Der sidder en Mand i en Sporvogn (1937)
  • Hans Hertel: "Forord", i: Tilbageblik på 30'erne . Kbh. 1981
  • Per Stounbjerg: "Tilforladelighed og underliggørelse. Om realismen", i Stefan Iversen m.fl. (red.): Om som om - realisme i teori og nyere kunst . Århus 2002

Karen Blixen:

  • "Syndfloden over Norderney" (i Syv Fantastiske Fortællinger , 1935)
  • "Kardinalens tredie Historie" (i Sidste Fortællinger , 1957)
  • Charlotte Engberg: Billedets ekko - om Karen Blixens fortællinger , kap. 2 og 3, Gyldendal 2000
  • Charlotte Engberg: "Viljen til skæbne", I Böwadt og Morsing (red.): Skæbne, magt og vilje. Seks nedslag i den tidlige Nietzsche-reception , Forlaget Anis 2006

Ind i og ud af modernismen: om dansk tresserlyrik:

  • Bro­strøm, Torben, 1959, "Det umådelige mådehold", Vindrosen 1 , pp. 3-12
  • Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset", "Terminologi", "Nyt lys", "Middelaldermorgen", "Jern", "Nultime", "Lukker" og "Kontakt", alle fra Konfrontation (1960).
  • Nielsen, Hans-Jørgen, 1968, "Efterskrift: Modernismens tredie fase: fra erkendelse til eksempel". Fra: Eksempler. En generationsantologi . Kbh.: Borgen
  • Borup, Anne, 2000, "Den danske modernismekonstruktion". In: Kritik 147 . Kan hentes på http://www.nypoesi.net/old/essays/modernismekonstruksjonen.pdf .
  • Jørgen Leth: "Jeg havde vundet", "Min påklædning", "Min påklædnink" fra Sportsdigte (1967); "Navnestykke", "Hver sommer..." fra Lykken i ingenmandsland , 1967.
  • Per Højholt: "[man kan gå frem...]"; "[ra venstre kommer han glidende...]" fra Turbo , 1968.

Dansk lyrik efter 2000:

  • Thomsen, Søren Ulrik: "En dans på gloser" (uddrag) fra En dans på gloser , 1995
  • Frank, Niels: "Tidens og tidernes krise" fra Alt andet er løgn, Essays om moderne litteratur , 2007.
  • Digte af Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup, Adda Djørup, Lone Hørslev, Rasmus Nikolajsen, Lars Skinnebach og Niels Frank samt Moestrups, Nordbrandts og Thomsens Rose-digte til sidst.

Nyeste litteratur med tilbageblik til 60'ernes og 90'ernes prosaformer:

  • Hans Otto Jørgensen: "du dør sgu da ikke" fra Hjort eller hare
  • Helle Helles "Globryllup" fra Biler og dyr
  • Svend Åge Madsens "Kvindens skaber" fra Mellem himmel og jord
  • Thøger Jensens: "Nu sad det unge par sikkert og så video" fra I vores familie kan vi ikke lide ubåde

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2008-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/bachelor

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i nordisk sprog og litteratur

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven aflægges som en bunden mundtlig eksamination inden for et af forelæsningernes emner.