Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Skriftlig fremstilling ( forår 2009 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: Meddeles senere.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 12523

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • demonstrerer færdighed i at udtrykke sig skriftligt i en veldefineret situation 
  • viser kendskab til den skriftlige fremstillings arbejdsfaser og viden om forholdet mellem sprogets udtryksformer og tekstens situation.
  • dokumenterer færdighed i sproglige valg, tekstorganisering, emne-behandling og vellykket kommunikation.

Indhold

Formålet med disciplinen er at give den studerende praktisk kompetence i skriftlig fremstilling på grundlag af viden om det danske sprogs bygning (stavning, morfologi, syntaks og ordforråd), om det danske sprogs variation, om stilistik og retorik, og ud fra kendskab til den danske skriftsprogsnorm. Vægten lægges på praktiske øvelser i den skriftlige frem¬stillings arbejdsformer: stofsamling (topik), disposition, sproglig udformning, layout og opsætning.

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til tilvalget er 1½ års beståede studier inden for et andet fagområde omfattet af gymnasieskolernes fagrække.

Underviser

Simon Borchmann

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning, hvor der veksles mellem teoretisk introduktion og praktiske øvelser. De studerendes skriftlige arbejder danner grundlag for kritik og vurdering i grupper på holdet.

Litteratur

Gabrielsen, Jonas. 2006. "Topisk kritik". I Klujeff, M. L. & Roer, H.                           

(red.) Retorikkens aktualitet. København. Hans Reitzels Forlag. S. 197-222.

Galberg, Jacobsen, Henrik & Skyum-Nielsen, Peder. 1996. Dansk sprog.           

En grundbog. København. Schønberg. Uddrag.                 

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/suppleringsfag

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i retorik og formidling

  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Sidefag i retorik og formidling

  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Eksaminanden omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. Der opgives teoretiske tekster i et omfang af 600 sider. Muligheden for at anvende pc følger Aarhus Universitets regler herom.