Bachelorprojekt ( forår 2009 - 20 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
dansk
-
Niveau:
BAC
-
Semester/kvarter:
6. semester
-
Timer per uge:
Se under afsnittet "Undervisningsform".
-
Deltagerbegrænsning:
Se under afsnittet "Undervisningsform".
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
15151
Formål
Fagets formål
Formålet med bachelorafhandlingen er, at den studerende - gennem et selvstændigt studium af en afgrænset psykologisk problemstilling - dokumenterer evnen til at behandle denne problemstilling almenpsykologisk.
Den studerende skal kunne
redegøre
for den almenpsykologiske viden der inddrages,
bruge
denne viden over for den valgte problemstilling, samt
forme
sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Den studerende skal kunne udvise færdigheder i en almenpsykologisk tilgang til en problemstilling, hvilket indbefatter
en eller flere
af følgende tilgange (altså ikke nødvendigvis alle):
-
En diskussion og kritisk stillingtagen til teoretiske overvejelser inden for en eller flere af psykologiens seks kerneområder, hvori det pågældende fænomen består, dvs. ud fra spørgsmålet: "hvad er X". Der ønskes altså en almen tilgang til forskel fra en anvendelsesorienteret overvejelse (dvs. anvendelsesorienterede overvejelser over behandling, intervention, facilitering etc. af fænomenet ud fra spørgsmålet "hvad kan der gøres ved/for X"). For så vidt relevant empiri foreligger, skal denne inddrages i passende omfang.
-
En diskussion af og en kritisk stillingtagen til hvordan forskellige teorier (eller paradigmer) inden for psykologien har bestræbt sig på at identificere, beskrive og forklare det pågældende fænomen, samt hvordan de forskellige teorier har eller ikke har inddraget empiri.
-
En videnskabsteoretisk redegørelse for hvordan psykologien som videnskab kan beskæftige sig med problemstillingen og det pågældende fænomen. Herunder f.eks. overvejelser over (a) hvad der gør det pågældende fænomen til et psykologisk fænomen, (b) hvilke teoretiske discipliner og metoder inden for psykologien, der er relevante at inddrage, (c) hvilke nabo-discipliner psykologien tværvidenskabeligt kan trække ind i en mere omfattende belysning og til en præcisering af psykologiens særlige tilgang til fænomenet, eller (d) på hvilken måde det teoretiske og empiriske arbejde med problemstillingen og det pågældende fænomen kan berige og ud-vikle/udvide psykologien som videnskab.
Domænet
Domænet er almenpsykologiens domæne.
Genstandsområder
Ethvert genstandsområde der falder inden for almenpsykologiens domæne.
Indhold
Se under afsnittet "Undervisningsform".
Faglige forudsætninger
Bachelorprojektet afslutter bacheloruddannelsen
Underviser
Se under afsnittet "Undervisningsform".
Undervisnings- og arbejdsform
Vejledning på opgaveseminar kombineret med 5 timers individuel vejledning (inkl. lærerens forberedelse) i forbindelse med seminaret. Instituttets faste lærere samt Ph.d.-studerende (dog kun i begrænset omfang) fungerer som vejledere.
Som vejleder vælges normalt den lærer, der står for det valgte opgaveseminar. Såfremt dette undtagelsesvist ikke er tilfældet, eller såfremt opgaveseminaret fravælges, kan den studerende selv henvende sig til en anden lærer ved instituttet. Der gives 5 timers individuel vejledning inkl. lærerens forberedelse.
Litteratur
Pensum aftales med vejleder og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1500-2000 sider.
Særlige bemærkninger
Se i øvrigt
http://mit.psy.au.dk/pb/publikationer.html
Studieordning og bedømmelse
-
Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
Se i øvrigt
http://psy.au.dk/undervisning/eksamen/eksamenstilmelding-regler-og-frister/