Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet hos børn og unge ( forår 2009 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: KAND
  • Semester/kvarter: 2. og 3. semester
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Der kræves tilmelding til undervisningen. Se   http://psy.au.dk/undervisning/undervisningstilmelding-regler-og-frister/
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 15255

Formål

Fagets formål

Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet

Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.

Kriterier for målopnåelse

1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

  • at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
  • på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag.

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

  • at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
  • at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
  • at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
  • på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
  • på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere).

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

  • at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
  • at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)

at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.

Indhold

 

Betegnelsen Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) anvendes ved forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD anses for at være en af de mest udbredte udviklingsforstyrrelser i barndommen og udgør den hyppigste henvisningsårsag i børnepsykiatrien. De senere år er der kommet øget fokus på vanskelighedernes heterogene natur og udviklingsforløb ligesom ADHD diagnosen, den bagvedliggende ætiologi samt metoderne til at udrede forstyrrelsen i stigende grad diskuteres.

 

Formålet med seminaret er, at præsentere og diskutere teoretiske modeller og empiriske undersøgelser af ADHD hos børn og unge samt undersøge hvorledes teori og empiri kan bidrage til forståelsen af, hvordan ADHD kan komme til udtryk hos det enkelte individ i løbet af udviklingen. Vægten vil i seminaret blive lagt på neuropsykologisk teori og empiri men aspekter som prævalens, køn og komorbiditet diskuteres tillige. Der vil i løbet af seminaret blive inddraget psykologiske undersøgelsesmetoder med det formål at eksemplificere og diskutere ADHD diagnosen og komorbide forstyrrelser samt begreber fra neuropsykologien. Endelig vil teori, empiri og undersøgelsesmetoder blive undersøgt i forhold til interventionsmuligheder ved ADHD. Målet er at deltagerne tilegner sig viden om ADHD forstyrrelsen hos børn og unge samt kan forholde sig kritisk overfor såvel teori som empiri indenfor ADHD feltet. 

 

Undervisningen tager udgangspunkt i oplæg (fra underviser og deltagerne), diskussion, øvelser med psykologiske undersøgelsesmetoder og video. Deltagerne forventes at deltage aktivt i forløbet i forbindelse med oplæg, diskussion og øvelser. 

Fagets kursuskode: PSYF09RL

Faglige forudsætninger

Grundfag A, klinisk psykologi skal være bestået

Underviser

Rikke Lambek

Undervisnings- og arbejdsform

Gruppeundervisning inkl. vejledning

Litteratur

Program samt litteraturliste udleveres ved underviningsstart; den overvejende del af pensum vil foreligge i artikelform og vedrøre neuropsykologi (teori og empiri).

Central artikel:
Barkley, R. A. (1997). Behavioural inhibition, sustained attention, and executive functions: Constructing a unifying theory of ADHD.
/Psychological Bulletin/ , /121/, 65-94.

Undervisningstidspunkt og sted

Torsdag 13-16, lokale 239, bygning 1481

Første gang: 12. februar 2009

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i psykologi

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Deltagelse: 80% tilstedeværelse + oplæg
20 siders opgave

Se i øvrigt   http://psy.au.dk/undervisning/eksamen/eksamenstilmelding-regler-og-frister/