Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Statistik og databehandling, 4. kvarter ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: 4. kvarter
  • Timer per uge: 7
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 13737

Formål

Kurset giver en introduktion til hvordan man kan opnå viden om en parameter i situationer hvor ens målinger er behæftet med tilfældige udsving. Metoden hertil er at opstille en statistisk model, hvor parameteren indgår i den sandsynlighedsmekanisme, der frembringer data, og inden for denne model se hvad der er typiske og hvad der er atypiske observationer. De mest simple statistiske modeller og deres forudsætninger vil blive diskuteret.

Obligatorisk program

Aflevering af to obligatoriske opgaver.

Indhold

Kurset er bygget op omkring "historier", hvor hver historie giver et nyt princip eller en ny model. Der startes med de grundliggende principper i en statistisk tankegang: test af en hypotese og konfidensinterval. Et minimum af sandsynlighedsregning bliver indført i denne sammenhæng. Specielt ser vi på binomialfordelingen, poissonfordelingen og inferens indenfor en model baseret på denne fordeling. Dernæst indføres normalfordelingen og metoder til at vurdere om data kan beskrives ved en sådan fordeling. Resten af kurset indeholder forskellige typer modeller baseret på normalfordelte data, specielt én og to stikprøver, og den lineære regressionsmodel. I den sidstnævnte model skal vi finde den linie der bedst beskriver sammenhængen mellem to variable, og vurdere hvor velbestemt linien er.

Faglige forudsætninger

Calculus 1 + 2

Underviser

Jens Ledet Jensen

Undervisnings- og arbejdsform

Fire timers forelæsning og tre timers øvelser om ugen.

Dansk

Litteratur

Jens Ledet Jensen: Et Nanokursus i Statistik.

Kursushjemmeside

http://aula.au.dk/courses/IMFSTDAK4F09/

Udbyder

Institut for Matematiske Fag (IMF)

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne

(a) identificere en passende statistisk model i simple datasituationer,

(b) opstille enkle hypoteser ud fra en faglig problemstilling,

(c) udregne testsandsynligheder,

(d) udregne konfidensintervaller.

Studieordning og bedømmelse

Bacheloruddannelsen i IT

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Bacheloruddannelsen i kemi

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Bacheloruddannelsen i medicinalkemi

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Fagpakke: Biologisk dataanalyse

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Fagpakke: Matematisk fagpakke med statistik og fourier analyse

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Grundfaget i geologi

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Grundfaget i kemi

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Sidefag i fysik

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


To-timers skriftlig prøve med alle sædvanlige hjælpemidler inklusiv bærbar pc (batteridrevet pc må benyttes som lommeregner), med karakteren bestået/ikke bestået, og med intern censur.