[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kursets formål er, at den studerende gennem arbejde med teori og praksis skal opnå de nødvendige forudsætninger for at kunne bruge, registrere og vurdere adfærdsparametre og gennemføre praktiske etologiske studier af domesticerede dyrs adfærd, bl.a. i relation til dyrenes velfærd.
Ved afslutning af kurset forventes den studerende at kunne:
Disciplinen anvendt etologi beskæftiger sig med adfærden hos dyr, der er påvirket af mennesker, fordi de enten er kunstigt selekterede, holdes i fangenskab eller opdrættes til animalsk produktion. Kendskab til arternes adfærd og tilpasningsevne giver et videnskabeligt grundlag for udvikling og vurdering af metoder til håndtering og indhusning af disse dyr.
Studier af domesticerede dyrs adfærd forudsætter et grundigt kendskab til relevante adfærdstypers udvikling og forekomst under de forhold, som domesticerede dyr holdes i.
Følgende emner vil blive gennemgået i kurset: domesticeringsbegrebet; genetisk og miljøbetinget påvirkning af adfærd; naturlig adfærd, motivation og biologiske behov; observationsteknik og adfærdsbiologiske metoder inkl.
reaktivitetstests, deprivering og operant konditionering; udvikling af adfærd, herunder leg, yngelplejeadfærd; signaler og kommunikation; social adfærd og aggression; dyr-menneske relationer; unormal adfærd såsom stereotypi, fjerpilning, pelsgnav og cross-sucking; frygt og stress, samt sygdoms-og smerteadfærd og ungedødelighed; adfærdsmæssige velfærdindikatorer og brug af adfærd i overvågning.
Studenterne skal lave praktiske øvelser, herunder et større obligatorisk projekt, hvorved der opnås erfaring med litteratursøgning, hypoteseformulering, planlægning, gennemførelse af dataindsamling og tolkning af resultater.
Kurset Basal etologi (basal adfærdsbiologi), Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF eller Adfærdsbiologi, Biologisk Institut, Naturvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet, eller lignende kursus fra et andet universitet.
Kursusansvarlig: Karen Thodberg (e-mail: Karen.Thodberg@agrsci.dk ); Lise Dybkjær, Mette S. Herskin, Jens Malmkvist, Steffen W. Hansen samt gæsteundervisere fra gruppen forskergruppen Adfærd og stressbiologi, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF.
Forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser samt projektarbejde, hvoraf øvelsestimer og projektarbejde er obligatorisk
Forelæsninger 34
Øvelser 18
Kollokvier 16
Forberedelse 119
Projektarbejde 135
Eksamen 83
Engelsk
The Ethology of domestic animals, An introductionary text, Edited by Per Jensen CABI Publishing, ISBN O-85199-602-7. Herudover relevante artikler.
Deltagelse i eksamen forudsætter deltagelse i øvelser og en godkendt projektrapport.
30 minutters mundtlig prøve baseret på fremlæggelse af udleveret emne med 3 dages forberedelse samt spørgsmål i projektarbejdet. Prøven evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur.