Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Globale kulturer og medier ( forår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA - kulturforståelse/B-fag
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: Angives senere
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 18177

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: 

  • Er i stand til at analysere oplevelsesorienterede medierede fællesskaber med fagets teorielementer.
  • Demonstrerer evne til at skelne globale, nationale og lokale niveauer fra hinanden.
  • Er i stand til at perspektivere de medierede fællesskaber i forhold til klassiske fællesskaber.
  • Er i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til de forskellige kulturelle implikationer af fællesskaberne.

Indhold

Formålet med denne disciplin er at opøve evnen til at arbejde analytisk med forskellige globaliserings- og lokaliseringsstrategier inden for et oplevelsesorienteret kultur- og mediefelt. Kurset behandler nyere former for markedsorienterede og identitetsgivende fællesskabskonstruktioner. Disse diskuteres i forhold til allerede etablerede, klassiske fællesskaber og analyseres både æstetisk, medie- og sociokulturelt samt kritisk diskursanalytisk. Kurset vil bestå af en række temastudier, der varierer fra semester til semester. Eksempler på disse kan være musik- og filmkulturelle fællesskaber på nettet, on- og offline spilkultur, globale og nationale medievents.

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til tilvalget er 1½ års beståede studier inden for et andet fagområde

Underviser

Carsten Stage

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen tager form af holdundervisning i tilknytning til tematiske casestudier. Efter hvert tema indlægges øvelser i grupper med afstukne spørgsmål. I forløbet indgår de studerendes projektfremlæggelser i forhold til en kort synopsis.

Litteratur

Indføring i forskellige globaliserings- og lokaliseringsstrategier inden for et oplevelsesorienteret kultur- og mediefelt - herunder nyere former for markedsorienterede og identitetsgivende fællesskabskonstruktioner. Disse diskuteres i forhold til allerede etablerede, klassiske fællesskaber og analyseres både æstetisk, medie- og sociokulturelt samt kritisk diskursanalytisk.

Kurset består af en række temastudier, der varierer fra semester til semester. Eksempler på disse kan være musik- og filmkulturelle fællesskaber på nettet, on- og offline spilkultur, globale og nationale medieevents.

Den endelige litteraturliste udleveres ved semesterstart.

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden ordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/suppleringsfag

Der optages kun studerende på hele Begivenhedskultur-uddannelsen.

Studieordning og bedømmelse


Suppleringsfaget i begivenhedskultur

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Under forudsætning af aktiv, regelmæssig deltagelse i undervisningen, svarende til 80 % af timerne, aflægges prøven som en mundtlig eksamen med synopsis. Synopsen, som skal være på 5 sider, skal godkendes af faglæreren.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven bunden. Prøven aflægges som en skriftlig opgave. Omfang 8-10 sider. Besvarelsestiden er en uge.