[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
- demonstrerer kendskab til relevante tekster, teorier, metoder og positioner inden for det valgte emne
- viser analytiske færdigheder og teoretisk refleksion
- arbejder selvstændigt og kritisk med fokuserede problemstillinger inden for det valgte emne
- arbejder reflekteret med sin egen faglighed ved at videreudvikle denne i en specialisering og/eller i kombination med andre fagligheder
Formålet er at opnå viden om og erfaring med de greb og regler, som kendetegner enhver kreativ proces - uanset om den kreative proces sigter mod et æstetisk produkt, et kommercielt eller et organisatorisk rettet mål. Vi vil analysere og designe rammer for produktionsprocesser, og vi vil afprøve metoder for kreative processer. I løbet af kurset vil den studerende således have stiftet bekendtskab med forskellige forskningstraditioner inden for kreativ praksis, have studeret og analyseret en specifik case samt have opnået yderligere forståelse for den kreative praksis, som de æstetiske fagtraditioner er eksponent for. Som studerende vil man i løbet af kurset dels skulle redegøre for en kreativ metode i forhold til en case, kategorisere, sammenholde og analysere kreativitetspositioner og i teams rammesætte, udvikle, gennemarbejde og reflektere over et kreativt design.
Valgfagene giver den studerendes kandidatuddannelse en individuel profil. De giver mulighed for faglig fordybelse i emner eller problemstillinger inden for eget område og/eller mulighed for at arbejde tværfagligt ved at kombinere egen faglighed med andre fagområder.
Kreativitet og kreative processer er en central del af de kunstneriske og æstetiske fag. Der findes mange forståelser af kreativitet som begreb, fra guddommelig indgriben eller en evne der er forbeholdt genier til et mere bredt og alment kreativitetsbegreb.
Der findes ligeledes mange myter om den kreative proces, men den behøver eksempelvis ikke være kaotisk og endeløs, hvor mål og mening bliver til undervejs. Alle de æstetiske særfagligheder rummer såvel eksplicit som implicit viden om og erfaring med den betydning, som den kreative proces har på det endelige (æstetiske) produkt, og hver kunstart og faglighed har sine egne praksisser, greb og metoder.
På kurset vil vi arbejde med forskellige typer af kreative processer, og med udgangspunkt i en analytisk tilgang til såvel praksis som teori vil vi afsøge og analysere traditioner og positioner i både klassisk æstetiske og i kommercielle kreative teorier og metoder.
Vægten i kurset lægges på at undersøge, forstå og anvende viden om de kreative processer, som arbejdet med kunstarterne har oparbejdet og optimeret. De studerende skal analysere eksisterende kreative strategier og arbejdsformer og i grupper selv designe og afvikle et kreativt forløb, som afspejler, udvider og perspektiverer den faglighed, de studerende selv kommer med til kurset
Ingen
Martin Guldberg og Ida Krøgholt samt enkelte gæsteundervisere
Valgfaget tilrettelægges af en faglærer og udformer sig typisk som en workshop med underviser- og studenteroplæg, mundtlige og skriftlige øvelser, diskussioner, oppositioner, kritik og vejledning. Inden for valgfagets emne arbejder de studerende individuelt eller i grupper med fokuserede problemstillinger, som typisk danner grundlag for den skriftlige prøve.
Da kurset er baseret på samspillet mellem teoretisk og praktisk analyse, inkluderer arbejdsformerne en vekselvirkning mellem teoristudier og eksperimenter med praksisformer (inventioner og case-studier). De studerende kommer til at arbejde såvel selvstændigt som i teams med analyse af cases og teorier.
Tirsdag 14.00 - 17.00
Dansk
Lerdahl,Erik: Slagkraft. Håndbok i idéudvtvikling (Oslo: Gyldendal Norsk Forlag 2007)
Rønning, Barbro: Flyt. En nøkkel til kreativitet og innovasjon (Trondheim: Tapir Akademisk Forlag 2005)
R. Keith Sawyer: Group Geniuous. The Creative Power of Collaboration (NY: Basic books 2007).
R. Keith Sawyer: Group Creativity. Music, Theatre, Collaboration (Lawrence USA, Erlbaum Associates 2003)
Bygning 1584
Lokale 126
Ifølge studieordningen
