Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

U LOOP2 - Konceptudvikling ( forår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau:   Bachelor
  • Semester/kvarter:   2. semester
  • Timer per uge: Ca. 4 timer i gnst.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 16968

Formål

 

LOOP 2 - Teknologibaseret konceptudvikling er 2. semesters omdrejningspunkt. Det tilstræbes, at alle fagene på semesteret bringes i spil i forbindelse med projektarbejdet i LOOP'et.

Kurset består ud over selve projektet af følgende delkursus:

  • Personlige og sociale kompetencer
  • Kommunikation og præsentationsteknik
  • Webshop

Alle delkurserne er beskrevet bagest i kursusbeskrivelsen

Fagets formål er at træne den studerendes færdigheder i forbindelse med gennemførelsen af et teknologibaseret konceptudviklingsforløb. Den studerende får i løbet af kurset indsigt i de faser man gennemløber undervejs i udviklingsforløbet.

Efter kurset vil den studerende være i stand til at kunne kommunikere relevant og professionelt om en produktidé på konceptniveau. Kommunikationen sigter på at sandsynliggøre produktideens markedsmæssige potentiale ( kan det sælges? ), den tekniske realiserbarhed ( kan det laves? ) og de økonomiske konsekvenser af at gennemføre projektet ( kan det svare sig? ).

 

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

Fagets målsætning: At de studerende får indsigt i kommunikationens betydning for at fungere konstruktivt i samtaler mellem to personer, i en gruppe og for at gøre indflydelse gældende. Ved at opnå teoretisk indsigt heri og praktisk træning tilsigtes, at de studerende styrker deres interpersonelle kompetencer og mulighed for konstruktiv problemløsning.

Det tilsigtes endvidere at de studerende får indsigt i, hvad der har betydning for at foretage en god præsentation overfor en gruppe eller mindre forsamling.

Delkursus Webshop

Fagets målsætning: Efter endt kursus er den studerende i stand til at hente en færdig skabelon for en webshop på Internettet og udfylde tekst og billedfelter og lægge webshoppen op på Internettet.

Indhold

LOOP'et:

Det faglige indhold spænder over stort set alle de tidligere tillærte teorier og færdigheder både fra 1. semester og de forudgående kurser på 2. semester. Det vil fra 1. semester hovedsageligt dreje sig om afsætningsteori, og fra 2. semester grafisk kommunikation, fysik, værkstedskursus og konceptudvikling. Projektet skal omhandle følgende hovedområder:

  • Projektet skal tage udgangspunkt i en analyse af opdragsgiver, herunder nuværende produktportefølje, kompetencer, ressourcer og strategier.
  • Projektet skal have et teknologisk sigte, hvor udgangspunktet for udviklingen af de nye koncepter bygger på en bred informationssøgning indenfor relevante teknologier.
  • Konceptudviklingen skal indeholde følgende hovedområder
  • o udvikling af kreative produktkoncepter, herunder anvendelse af kreative værktøjer til idé generering.
  • o gennemførelse af konceptvalg, herunder dokumenteret udvælgelsesmetode.
  • o kortlægning af konceptet i detaljer, herunder udarbejdelse af komponentlister/styklister, prisoverslag, forslag til materialevalg/fremstillingsmetoder for de enkelte komponenter og stilling-
  • o tagen til leverandør.
  • o gennemførelse af koncepttest, herunder udarbejdelse af funktionsmodeller, prototyper eller andre egnede testmetoder.
  • o udarbejdelse af konceptdokumentation - herunder visualisering af produktideen f.eks. igennem tegninger, skitser, collager, storyboards, computer simuleringer, videoklip, prototyper og funktionsmodeller.
  • I projektet skal konceptets markedsføringspotentiale sandsynliggøres og der skal ske en tilpasning til markedet.
  • Projektet skal indeholde nogle økonomiske overvejelser, herunder primært en omkostningsberegning for konceptideen samt et resultatbudget og et likviditetsbudget. Ligeledes skal der inddrages en række scenarieanalyser for forskellige afsætningsmuligheder.

Metode

I projektet skal metodeovervejelserne fremgå tydeligt af rapportens opbygning, herunder opbygning af en problemformulering, valg af modelapparat og gennemførelse af veldokumenterede analyser.


Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

Fagets indhold: De studerende vil få kendskab til forskellige synsvinkler på kommunikation og samarbejde. Arbejdet med fagets indhold relateres til arbejdet i LOOPgruppen.

Arbejdet med kommunikation ses i relation til begrebet "følelsesmæssig intelligens", der benyttes om et gennemgående begreb.

I faget vil blive arbejdet med forskellige synsvinkler og teorier om kommunikation, f.eks. NLP, assertionstræning og transaktionsanalyse.

Sammenhæng mellem personlighed og kommunikation.

Kommunikation, både det som siges med ord og det som siges gennem mimik og kropssprog.

Træning i mundtlig fremlægning i såvel en mindre gruppe som for en større gruppe mennesker.

Den værdsættende samtale, om at fokusere på det, som virker.

Delkursus Webshop

Fagets indhold:

  • Orientering om en hjemmesides opbygning: HTML kode, text, frames, tables, forms, pictures, background. Anvendelse af webdesign program: Søgerobotter. Betalingssystemer. Køb af domæne. Webhotel. PBS aftale.
  • Praktisk download af hjemmeside. Redigering af hjemmeside. Upload af hjemmeside.
  • Praktisk implementering af betalingssystemer.

Personlig udvikling

LOOP2:

I kurset udbygges de studerendes kompetencer i projektarbejde med kommunikation, mødeledelse og præsentationsteknik.

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

Færdigheder i at kunne kommunikere klart og kunne lytte til andre er en væsentlig forudsætning for at kunne gøre sig konstruktivt gældende på en arbejdsplads og for at have gode relationer i hverdagen.

Delkursus Webshop

Evnen til at kunne kommunikere gennem multimedie.

Faglige forudsætninger

Opgaver i tilknytning til fagene grafisk kommunikation og konceptudvikling skal være godkendte for at kunne indstille sig til eksamen i LOOP 2: Teknologibaseret konceptudvikling.

Underviser

Kan oplyses på forespørgsel

Undervisnings- og arbejdsform

LOOP'et:

Projektorienteret gruppearbejde. Derudover gennemføres holdundervisning indenfor delkursus Personlige og sociale kompetencer. Denne undervisning støtter op om projektaktiviteterne.

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

Der vil være tale om en aktiv arbejdsform, der forudsætter alles aktive medvirken. Faget er baseret på teorigennemgang, personlig stillingtagen, træning, opgaver og øvelser.


Delkursus Webshop

Gruppearbejde og cases

 

Dansk

Litteratur

 

LOOP'et:
Udleverede noter i forbindelse med projektøkonomi.

 

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

* Latour, A. & Filtenborg, J.: "Kommunikation og personlig udvikling", Klim, seneste udgave.

* Udleverede bilag.

(Der tages forbehold for ændringer. Der henvises til boglister kort før semestrets start).

 

Delkursus Webshop

Udlevering af noter.

(Der tages forbehold for ændringer. Der henvises til boglister kort før semestrets start).

Læringsmetoder i %

LOOP'et:

Gruppearbejde:                   100 %

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik)

Klasseundervisning                                  20 %

Gruppearbejde                                          40 %

Cases og træningsøvelser                         40 %

Delkursus Webshop

Klasseundervisning                                  20 %

Gruppearbejde                                          40 %

Cases og træningsøvelser                         40 %

Pensum

640 sider i alt 

IT-færdigheder

Program Niveau

Pro/Engineer Analysere - kan strukturere og anvende begrebet (4)

Beståelseskrav

 

LOOP'et:

Den studerende skal opnå karakteren 02 eller derover, efter 7-trins-skalaen, for at bestå.

 

For begge delkurser (Personlige kompetencer og Webshop) gælder desuden at de skal være "Bestået"

Kriterier for målopnåelse

 

LOOP'et: Den studerende skal kunne følgende:

Fremstillingen:

  • udforme en god og overbevisende skriftlig fremstilling og en mundtlig præsentation af sit arbejde og sin viden, der demonstrerer en forståelse for projektets interessenter og aftagergruppe.
  • kommunikation i rapport og mundtlig præsentation varierer mellem brug af interaktiv PowerPoint, tabeller, grafer, figurer, foto, animationer, Computersimuleringer, videoklip, egne videooptagelser, rollespil og prototyper.
  • rapporten er skrevet med få grammatiske fejl og i et nemt forståeligt sprog uden lange tekstforklaringer, som bedre kunne være illustreret med grafisk/visuelle virkemidler.

Indholdet:

  • gøre rede for relevante modeller og teorier indenfor de fagområder, der behandles i LOOP2.
  • udvise god forståelse for egnede modeller og teorier, så anvendelsen af modeller og teorierbliver retningsgivende for struktur, dataindsamling og behandling samt udarbejdelse af løsningsforslag.
  • demonstrere gruppens evne til at igangsætte, styre og afslutte et projektforløb, herunder evnen til at anvende gruppens ressourcer bedst muligt og reflektere over gruppeprocessen undervejs i projektforløbet.
  • demonstrere evnen til at kombinere teorier og modeller, så de tilpasses og målrettes den konkrete problemstilling bedst muligt.
  • demonstre evnen til at inddrage og kombinere ny og innovativ viden, som ligger ud over pensum, f.eks. i form af informationssøgning via leverandører, virksomheden, specialister fra forskningsmiljøer, eksterne eksperter, Internet, lærebøger, videnskabelige artikler, messebesøg, brochurer, fokusgrupper, observationer, m.m.
  • - foretage en vurdering af modeller og teoriers anvendelighed i forhold til de praktiske problemstillinger LOOPet bearbejder. I vurderingen skal indgå en diskussion af styrker og svagheder ved forskellige tilgange.

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik):

Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

  • at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
  • på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

  • at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
  • at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
  • at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)

Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

  • at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
  • at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)


Delkursus Webshop

Den studerende skal ideelt kunne lave en fungerende hjemmeside indeholdende tekst og billeder, som er lagt op på webhotellet.

Studieordning og bedømmelse


Uddannelsen til ingeniør i Business Development

  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


LOOP'et:

Projektrapport med mundtligt forsvar

Der er ekstern censur.

Delkursus Personlige og sociale kompetencer (Kommunikation og præsentationsteknik):

Refleksion med udgangspunkt i en synopsis ca.3 sider udarbejdet af de enkelte studerende.  Synopsen danner baggrund for en mundtlig prøve. Vurderingen baseres på det samlede indtryk fra synopsen og den mundtlige præstation.

Udarbejdelse af synopsis og godkendt prøve er en forudsætning for at kunne gå til eksamen i LOOP 2.

Delkursus Webshop

Aflevering af fungerende hjemmeside til underviser.