[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At sætte den studerende i stand til at analysere og forklare grundliggende fysiske fænomener inden for elektrodynamikken, specielt gennem en udvidelse af færdighederne opnået i kurset elektromagnetisme hvor de centrale ligninger var på integralform. I elektrodynamik fokuseres der på differentialformen af Maxwells ligninger hvorved løsninger til langt mere komplekse problemstillinger kan opnås. Ligeledes introduceres essentielle basiselementer - som f.eks. magnetisk vektorpotential - til en evt. senere forståelse af atomers vekselvirkning med lys.
Aktiv deltagelse i laboratoriearbejdet er en betingelse for deltagelse i eksamen. Aktiv deltagelse indebærer fremmøde ved laboratorieøvelserne og efterfølgende aflevering og godkendelse af øvelsesrapporter.
Kurset omhandler klassisk elektrodynamik og indeholder såvel en teoretisk som en eksperimentel del. Specifikt behandles elektriske og magnetiske felter såvel tidsuafhængigt (statisk) som tidsafhængigt (dynamisk). Materialers elektriske og magnetiske egenskaber samt deres respons på elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter gennemgås. Maxwells ligninger indføres på differentiel form og vi gennemgår udbredelse af elektromagnetiske bølger i vacuum, i stof generelt og stråling fra en elektrisk dipol. Afslutningsvis behandles Lorentz-transformationer af elektriske og magnetiske felter.
Når kurset er færdigt forventes de studerende at kunne:
Elektromagnetisme
Ulrik Uggerhøj (teoridel og koordination af eksperimentel del)
Den teoretiske del omfatter 2-3 timers forelæsning og 3 timers teoretiske øvelser om ugen, mens den eksperimentelle del omfatter 2-3 timers laboratorieøvelser om ugen.
Dansk
Introduction to Electrodynamics, D.J. Griffiths, 3rd ed. 1999, Prentice Hall.
Blok F, ons 14-17
Eksamen: 4. kvarter
Placering: Uge 25
Reeksamen: August
Institut for Fysik og Astronomi
Via selvbetjeningen på https://mit.au.dk/da/index.cfm
Der afholdes en 4-timers skriftlig eksamen i teoristoffet med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinskalaen. Alle sædvanlige hjælpemidler tilladt inkl. bærbar PC som opslagsværk.