[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet med kurset Forretningsplan er at træne den studerende i innovative og iværksættende processer (entreprenant adfærd) for at blive i stand til at kunne identificere, analysere og løse problemer vedrørende innovations - og iværksætterproblematikken.
Efter kurset vil den studerende være i stand til at kunne udforme en gennemtænkt og robust forretningsplan, som afdækker væsentlige forhold og risici af markedsmæssig, teknologisk, ressourcemæssig og økonomisk karakter i forhold til et konkret forretningsobjekt.
Det faglige domæne kan spænde over stort set alle tidligere tillærte teorier og færdigheder fra forudgående semestre, som i dette kursus anvendes og nyttiggøres i praksis. Hovedvægten af det teoretiske vil forventeligt ligge indenfor markedsmæssige - og/eller teknologiske områder. På det færdighedsmæssige er det kreativitet, personlige egenskaber og kommunikation, som er i centrum.
Faget behandles ud fra en konkret praksisvinkel (en forretningside) hvor den studerende gennemlever og udfører entreprenelle processer støttet af vejleder og evt. af mentorer fra erhvervslivet, som supplerer læreren. Kursets resultat er den førnævnte gennemtænkte og robuste forretningsplan.
Forretningsplanen skal/kan omhandle følgende områder:
Metode
Som nævnt vil alle tidligere tillærte teorier og færdigheder kunne bringes i anvendelse i kurset Som et appendix til forretningsplanen skal de(n) studerende reflektere, diskutere og argumentere for anvendelsen af netop de teorier og færdigheder, som aktuelt bringes i spil, og på en sådan måde, at (evt.) forskellige fagligheder klart kan identificeres. Endvidere skal de(n) studerende reflektere over hvilken faglig og personlig udvikling, det har resulteret i.
I kurset udbygges de studerendes kompetencer både socialt og fagligt indenfor praktisk innovation, herunder projektarbejde, projektstyring, projekt - og koncept kommunikation og præsentationsteknik i innovationssammenhæng.
Det forventes, at den studerende har 3 semestre bag sig.
Kan oplyses ved henvendelse
Kurset baseres på projektarbejde og selvstudie. De studerende kan søge vejledning hos den tilknyttede vejleder og andre erhvervsfremmeaktører i AU-HIH's netværk. Herudover skal de studerende selvstændigt søge viden indenfor det specifikke innovationsobjekts faglige område.
Henvisning til websites med materiale om praktisk innovation/iværksætteri.
Gruppearbejde: 80 %
Selvstudium: 20 %
ca 200 sider + projektspecifik viden
Ingen (Alle tidligere IT færdigheder´)
Projektarbejdet bedømmes bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen vil der blive taget hensyn til hvor mange studerende, der har bidraget.
Den ideelle opgaveløsning indeholder:
Et resume som klart sandsynliggør forretningens potentiale: Det kan sælges, det kan laves, det kan svare sig!
En overbevisende beskrivelse af forretningskonceptet med klart identificeret behovsdækning, kunder og salgsparametre/konkurrencefordele (evt. beskyttelse).
En dækkende markedsanalyse med tilstrækkelig udrulning af konkurrenceforhold, konkurrenter og konkurrerende produkter (herunder priser), markeds/segmentstørrelse samt evt. lovkrav.
En dækkende afklaring af tekniske forhold med fokus på af identifikation af og fremskaffelse af ny/kritisk/væsentlige teknologier og materialer/komponenter.
En tilstrækkelig retvisende økonomisk udrulning af cost / benefit, herunder et realistik finansieringsforslag.
En realistisk og tilstrækkelig deltaljeret implementeringsplan som tager afsæt i relevante strategier, og som er baseret på dækkende analyser af fremtidige aktiviteter og ressourcebehov
En realistisk vurdering af de menneskelige og ledelsesmæssige kompetencer der skal til for at drive forretningsmuligheden de første 1 - 3 år.
En dækkende beskrivelse af relevante fremtidige scenarier og realistisk bedømmelse af risici i den forbindelse.
Forretningsplanen er velskrevet i et let forståeligt sprog, med en god struktur (rød tråd) og uden unødigt lange forklaringer/beskrivelser.
Der vil endvidere blive lagt vægt på at det klart fremgår, at alle analyser tager udgangspunkt i en litteraturgiven tilgang med en tilhørende, kort kildekritisk diskussion, samt at analyser er baseret på relevant empiri. Der vil også blive lagt vægt på, at der kan ses et tydeligt fodaftryk af de forskellige praktiske og teoretiske fagområder, som aktuelt er i spil. Denne del af det skriftlige materiale bør være i et appendix til forretningsplanen aht den røde tråd i kommunikationen om de opnåede resultater og konklusioer.
Ved fremlæggelsen vil der blive lagt vægt på, at gruppen forstår at sælge budskabet, udviser forståelse for innovationsprocessens væsentligste facetter og i øvrigt opleves som seriøse og professionelle.
Projektrapport med mundtligt forsvar. Intern censur.