Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk Emne 2, kildeintroducerende emne, hold II: Politisk kultur i Danmark i det 19. århundrede ( forår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 2x2 timer
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 17840

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser indgående kendskab til det historiske emneområde, der er undervist i, og kan beskrive og forklare fænomener her indenfor
- er i stand til at diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emneområdet

Indhold

Disciplinen omfatter en grundig introduktion til et afgrænset historisk emnes kilder og de problemer, som knytter sig hertil.

Danmark/Norden efter 1789

Udviklingen af politiske kulturer i det 19. århundrede blev afgørende for, hvordan vi i nutidens samfund lever og tænker: De moderne demokratier blev grundlagt gennem politiske kampe, reformer, revolutioner og krige. Politiske ideologier som liberalisme, konservatisme og socialisme opstod. Opfattelser af at tilhøre en nation bredte sig. Politik gik fra at være forbeholdt enevældige konger til at inddrage den jævne mand - og siden også kvinder. Moderne offentligheder opstod med store aviser, politiske partier, foreninger og folkelige bevægelser. Nye økonomiske modsætninger voksede frem. I dette udbud skal vi undersøge en række af disse grundtræk ved den moderne verden ud fra et fokus på Danmark i det 19. århundrede. Vi skal kombinere et overblik over periodens udvikling i bred forstand med nærmere tematiske studier af udvlagte problemstillinger.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.

Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.

Underviser

Bertel Nygaard/Nina J. Koefoed

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.
Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer.

Dansk

Litteratur

Tid og sted

mandag 13-15, lokale 1410/039
onsdag 10-12, lokale 1411/247

Studieordning og bedømmelse

Bacheloruddannelsen i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Grundfaget i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur