[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser indgående kendskab til det historiske emneområde, der er undervist i, og kan beskrive og forklare fænomener her indenfor
- er i stand til at diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emneområdet
Disciplinen omfatter en grundig introduktion til et afgrænset historisk emnes kilder og de problemer, som knytter sig hertil.
Danmark/Norden efter 1789
Yes, vi skal læse Billed-Bladet, Se og Hør og tegneserier, se Farlig Ungdom og Soldaterkammerater, høre Raketvisen og Hulahopsangen.
Populærmedier forstået som markedsdrevne medier med underholdning som primær intention har været i uafbrudt vækst fra 1800-tallets begyndelse i takt med markedsøkonomiens udvikling. Deres betydning for bevidsthedsdannelse og samfundsorientering har været og er fortsat omstridt, men alene på grund af deres enorme udbredelse har de betydning som fælles referencepunkter. Alle kender Superman og Anders And og Marilyn Monroe, de færreste har læst Kongens fald.
Populærmedier forholder sig i lige så høj grad til verdens gang som alle andre medier. De gør det bare på andre betingelser og med interessen vendt mod andre aspekter. Hvilke verdensbilleder rammesætter de? Vi skal beskæftige os med Hitler som flink fyr, Gøring som julemand, Stalin som helt. Med swingpjatter som modstandsbevægelsens rygrad. Atombomber som underholdning. Skønhedsdronninger som revolutionære. Vilde som vilde. Beatles som jordens undergang. Danmark som universets centrum.
Vi afgrænser vore undersøgelser til tiden 1938 -1968 er, fordi der i disse 30 år var nogle spændende hop i populærmediernes udvikling og fordi tidsrummet løber henover flere af verdenshistoriens store epoker: mellemkrigstiden, 2. verdenskrig, den kolde krig mens den var værst og den kolde krig under afspænding. Så kan man måske tydeligere se forbindelserne mellem samfundsudvikling og popverden.
Det kildeintroducerende emne afsluttes med en mundtlig eksamen, derfor bliver mundtlige besvarelser af "eksamensspørgsmål" centrale i undervisningen.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.
Søren Hein Rasmussen/Rasmus Rosenørn
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.
Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer.
Dansk
Det grundlæggende materiale bliver en stor kildesamling + noget audio og video. Populærkultur er dårligt belyst i dansk historieforskning, så den mere oversigtlige og principielle litteratur bliver i høj grad vores, dvs lærernes, egne værker. Det bliver i hvert fald:
Rasmus Rosenørn: De danser tæt og inderligt, 2007 (vi opretter en mappe i First Class og lægger den ind i løbet af efteråret)
Søren Hein Rasmussen: Den kolde krigs billeder, Gyldendal september 2009.
onsdag 12-14, lokale 1411/247
fredag 10-12, lokale 1328/026
