[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
- viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
- viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
- forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger
- Viser evne til at opstille en problemformulering
De nordiske stater, som vi kender dem i dag, er ikke mere end ca. 100 år gamle. Fra 1814 til 1905 hørte Norge under den svenske konge og havde fælles udenrigspolitik med Sverige, og før dette tidspunkt havde Norge været i union med Danmark i mere end 400 år. Island, Grønland og Færøerne var kommet ind under den danske konge sammen med Norge i 1380, og først så sent som i 1944 blev Island en selvstændig stat.
Finland var en integreret del af Sverige frem til 1808, hvor landet blev underlagt Rusland. Først i forbindelse med Den Russiske Revolution i 1917 opstod der en uafhængig finsk stat.
Størstedelen af den nordiske historie har udspillet sig inden for rammerne af skiftende, nordiske unionsdannelser. Derfor havde de nordiske samfund også en lang række fælles træk, da det moderne nordiske statssystem med de nuværende fem stater tonede frem i første halvdel af 1900-tallet. Det gjaldt bl.a. de politiske systemer, de sociale forhold og velfærdssamfundets indretning.
Imidlertid dukkede der også ret hurtigt væsentlige forskelle op til overfladen. Demokratiet udviklede sig ikke i samme tempo i alle dele af Norden. For eksempel blev parlamentarismen indført i Norge allerede i 1884, mens den i Danmark og Sverige først slog igennem i hhv. 1901 og 1917.
Under 2. verdenskrig (1939-1945) blev Danmark og Norge besat af Tyskland, mens Sverige opretholdt sin neutralitet, Finland kom i krig med Sovjetunionen, og Island blev besat af allierede tropper. Efter krigen blev der ført forhandlinger om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), men forhandlingerne kuldsejlede, og de nordiske landes veje skiltes. Danmark, Norge og Island meldte sig ind i NATO i 1949, mens Sverige og Finland valgte at stå udenfor.
I spørgsmålet om EF-medlemskab stillede de nordiske lande sig skeptiske. I 1950'erne og 1960'erne forsøgte de nordiske regeringer at danne et Nordisk Fællesmarked som et alternativ til indmeldelse i EF. Men trods den stærke og voksende nordiske fællesskabsfølelse mellem de nordiske folk kunne heller ikke dette projekt realiseres.
Endnu engang skiltes landenes veje, da Danmark efter en folkeafstemning trådte ind i EF i 1973, mens alle "broderlandene" blev udenfor, for Norges vedkommende efter en folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod medlemskab. Først i 1995 meldte to af de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland) sig ind i EU, som det nu var kommet til at hedde.
Undervisningen vil koncentrere sig om at sammenligne den politiske, økonomiske og sociale historie i Danmark med den tilsvarende udvikling i de øvrige nordiske lande i perioden fra Norges uafhængighed i 1905 til i dag. Vi vil fokusere på forskelle såvel som ligheder mellem landene med henblik på at finde ud af, om vi ligner hinanden så meget, som vi går og tror. Er forestillingen om en særlig nordisk samfundsmodel en myte eller en realitet? Hvorfor ser de ledende danske og svenske politikere så forskelligt på spørgsmålet om flygtninge- og indvandrere, hvis de nordiske lande ligner hinanden så meget, som vi bilder os ind? Og hvorfor har det nordiske samarbejde inden for visse områder (f.eks. det sociale område, miljøområdet og kulturområdet) været en kæmpesucces, mens det aldrig er lykkedes at skabe et nordisk samarbejde om sikkerhedspolitikken og markedspolitikken?
Ingen
Lars Hovbakke Sørensen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger.
Dansk
Et kompendium med tekster på dansk, engelsk, norsk og svensk
Fredag 13-16 i 1411/247
