[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Udvidet historisk emneanalyse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- har et dybtgående kendskab til sit emne
- kan beskrive og forklare historiske forhold selvstændigt
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
- kan reflektere over forhold, der indebærer særlige forskningsmæssige problemer
Historisk emneanalyse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- har et dybtgående kendskab til sit emne
- på baggrund af sit emne selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
Siden afkoloniseringen og frembruddet af selvstændige nationer i den tredje verden, har udviklingsbistanden fremstået som et højt prioriteret område i de nordiske landes politik. I begyndelsen af 1960'erne udviklede de nordiske lande således deres respektive bistandsadministrationer til at varetage de stadigt stigende bistandsbevillinger. Ligeledes skete der en markant udvidelse af det nordiske bistandssamarbejde, idet samarbejdet gik fra en løs koordination af udviklings- og bistandspolitiske emner i FN-systemet til også at omfatte finansiering og fælles drift af bistandsprojekter i forskellige ulande.
Undervisningsudbuddet vil lægge vægt på udviklingen af de nordiske landes udviklingspolitik fra slutningen af 1950'erne og frem til i dag med særlig fokus på det nordiske bistandssamarbejde. I tilknytning til behandlingen af de mere overordnede træk i de nordiske landes udviklingspolitiske udvikling, vil der også blive foretaget dybere emnenedslag på tre niveauer: For det første vil forholdet mellem nordiske og internationale udviklingstræk blive behandlet. Herunder vil vi se nærmere på, hvilke internationale forudsætninger der eksisterede for udviklingsbistanden - i særlig grad afkoloniseringen og den kolde krig. Forholdet mellem geopolitiske og økonomiske motiver og altruistiske og moralske motiver for at yde bistand vil også blive genstand for diskussion. For det andet vil vi rette blikket på sammenhængen mellem udviklingsbistand og udenrigspolitik. Hvilke konflikter eksisterede der inden for det nordiske bistandssamarbejde, og i hvilken grad havde disse konflikter rod i forskellige nationale og udenrigspolitiske interesser de nordiske lande imellem. For det tredje vil undervisningen berøre store fællesnordiske udviklingsprojekter for at give et konkret indblik i, hvad der blev opfattet som de primære nordiske indsatsområder, og hvilke dilemmaer og problemer man oplevede med disse projekter. Et centralt spørgsmål der rejser sig er; gjorde den fællesnordiske bistand nytte? I givet fald i hvilken grad?
Ingen
Kristian Paaskesen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Der arbejdes med deltagernes forarbejder til den frie skriftlige hjemmeopgave.
Dansk
Undervisningen vil tage udgangspunkt i henholdsvis Idealer og Realiteter. Dansk udviklingspolitik 1945-2005 (gyldendal) af Christian Friis Bach, Thorsten Borring Olesen, Sune Kaur-Pedersen og Jan Pedersen samt i Jarle Simensen: Norsk utviklingshjelps historie bind 1. 1952-75: Norge møter den tredje verden . Øvrig litteratur vil blive tilgængelig i et kompendium ved semesterstart.
Fredag 9-12 i 1410/039
