[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet med dette fag er at konceptualisere og analysere innovation som den finder sted i mediebranchen. Hvilke konsekvenser har mødet med et fluks af digitale strategier for nye og gamle spillere på markeds-, proces- og produktinnovationsniveau, og hvilke brydninger sker der i bevægelsen fra 'det gamle' til 'det nye' i innovationsprocessen.
De kompetencer som søges opnået er evnen til teoretisk at forstå og analysere innovation i forskellige former samt at kortlægge teoretisk og analytisk de brydninger, der sker i sådanne processer.
Det er med til på sigt på at ruste kandidater til at lede og facilitere medieinnovation uden at faget har et direkte anvendelsesorienteret perspektiv.
Kurset kan tages som 10 eller 20 ECTS.
Perspektivet i faget er netværk og innovation i medieorganisatoriske sammenhænge. Mediebranchen er her defineret bredt i den forstand, at den både indbefatter traditionelle mediehuse som DR, TV2, JP/Politiken, CNN, Nordjyske Medier og NY Times, hvor tematisk indhold er i centrum, men også 'nye' (medie)organisationer som TDC, Sonofon, Google, Facebook og Yahoo, hvor brugertrafikken og facilitering er i centrum.
Der lægges op til eksamensopgaver, der undersøger medieinnovation gennem analyser af produktinnovation eller markedsinnovation i et komparativt perspektiv gennem produkt- eller strategiregisteringer og dokumentanalyse af strategipapirer og faktuelle interviews. Historiske perspektiver, politiske perspektiver og procesinnovationsstudier vil også være relevante eksamensperspektiver, men fagets rammer giver ikke mulighed for hjælp til længerevarende ophold i eller kontaktetablering med medieorganisationer.
Medievidenskab og informationsvidenskab, handelshøjskolen
Anja Bechmann Petersen
Faget vil være tilrettelagt med 4 forelæsninger, der introducerer til netværk og innovation som medieteori og -metode. Forelæsningerne vil diskutere netværksteori med udgangspunkt i Manuel Castells værker, ANT (Latour) og Susan Leigh Star. Innovationsteorien introduceres med udgangspunkt i Schumpeter, Yochai Benkler og Eric von Hippel.
Herefter skal kursusdeltagerne i mindre grupper bestemme det fortsatte tematiske forløb inden for kursets rammer. Mulige temaer kunne være brugerinnovation, gratismarkeder, social software/web 2.0 og viralitet (herunder viral markedsføring). Denne del af kurset indbefatter, at grupperne varetager undervisningsgange ved at afdække temaerne ud fra deres egen litteratursøgning og behandling (i tråd med studenteroplægsmodellen på overbygningsniveau). Jeg vil her også varetage en undervisningsgang på lige fod med kursusdeltagerne omkring mobilt internet og brugerrelevans som digital strategi.
Engelsk
Manuel Castells værker, ANT (Latour) og Susan Leigh Star. Innovationsteorien introduceres med udgangspunkt i Schumpeter, Yochai Benkler og Eric von Hippel.
Medie- og samfundsteori og medieæstetik, mediesystemanalyse og kommunikationstilrettelæggelse eller Valgfag
Valgfag Informationsvidenskablinje A
10/20 ECTS
I.h.t. studieordningen