[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Med udgangspunkt i gymnasiets kemiundervisning bibringes den studerende en basisviden inden for organisk kemi ved at beskrive en række karakteristiske organiske stofgrupper og disses reaktioner. Målet er yderligere at give en indføring i moderne spektroskopiske metoder samt en introduktion til basale laboratorieteknikker.Efter kurset forventes den studerende at have såvel en basisviden om kemiske forbindelsers egenskaber og reaktivitet som en praktisk viden om laboratoriearbejde, som kan understøtte de efterfølgende biologiske kurser.
Laboratorieøvelser.
Kurset omfatter grundlæggende orbitalteori, international nomenklatur (IUPAC), strukturkemi herunder stereokemi, reaktionsmekanismer (nukleofile og elektrofile substitutioner og additioner) samt fysiske og kemiske egenskaber for en række karakteristiske organiske stofgrupper inklusive kulhydrater.
I forbindelse med kurset gennemgås en række spektroskopiske teknikker (UV, IR, NMR), og disse teknikker anvendes sammen med fysisk-kemiske målinger (smeltepunkt, kogepunkt, brydningsindeks) til at identificere organiske stoffer i forbindelse med laboratoriekurset.
Sidstnævnte omfatter øvelser i almen kemi: syre/base titrering med pH-indikator og pH-meter samt redox titrering. Hovedvægten er dog lagt på organiske øvelser, hvor der stiftes bekendtskab med en række praktiske laboratorieteknikker herunder kromatografi (tyndtlags, søjle og gas-kromatografi), forskellige former for destillationer samt diverse synteseopstillinger. De organiske øvelser omfatter tre synteser (addition af vand til alkener, reduktion af ketoner med NaBH 4 , Fischer forestering). Herudover er der en kromatografiøvelse, en øvelse med analyse og karakterisering af fedtstoffer samt en øvelse med kombineret polarimetri og sukkerkemi som demonstrerer mutarotation, inversion samt anvendelsen af Benedicts test.
Når kurset er færdigt forventes den studerende at
kunne
:
·
navngive
organiske forbindelser
·
identificere
de vigtigste funktionelle grupper i organiske forbindelser
·
forklare
organiske stoffers fysiske og kemiske egenskaber
·
klassificere
de vigtigste funktionelle grupper i organiske forbindelser
·
beskrive og tilordne
konfigurationen af chirale centre i molekyler
·
beskrive
mekanismer for fundamentale organiske reaktionstyper, syntese af simple organiske molekyler, de grundlæggende teoretiske principper for spektroskopiske teknikker (NMR, IR, og MS)
·
fortolke
simple eksperimentelle NMR, IR og MS spektre
· udføre
syntese og adskillelse af organiske forbindelser
Kemi på gymnasialt B-niveau.
Steen Uttrup Pedersen.
3 timers forelæsninger pr. uge.
2 timers teoretiske øvelser pr. uge.
4 timers laboratorieøvelser pr. uge i 10 uger.
Dansk.
John McMurry: "Fundamentals of Organic Chemistry", Cole Publishing Company, 6. udg., 2007. Noter.
http://www.chem.au.dk/
Eksamen: 4. kvarter
Placering: Uge 23
Reeksamen: August
Kemisk Institut.
Bacheloruddannelsen i Biologi
Ingen
Via selvbetjeningen http://mit.au.dk/
Intet
Eksamensform: 3-timers skriftlig prøve med alle hjælpemidler undtagen PC.
Bedømmelsesform: Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Godkendelse af laboratorieøvelser er en forudsætning for godkendelse af kursus og indføring af eksamensresultat
Censurform: intern censur