[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
Tiden omkring og lige efter det forrige århundredeskifte repræsenterer et af de mest markante skred i æstetikkens historie med store omvæltninger inden for alle kunstarter. Ved det nye århundredes begyndelse skal der renses ud. Gamle værdinormer forkastes, og der søges efter nye, som er i bedre overensstemmelse med de nye tider. Man tager afsked med 'verden af i går', som Stefan Zweig kaldte det, en afsked som af nogle føltes frygtindgydende, af andre befriende. De progressive ønsker at give samtiden dens egen kunst til erstatning for historismens idylliserende skønmaleri: 'Der Zeit ihre Kunst, der Kunst ihre Freiheit', som det hed i Wienersecessionens parole.
Vi vil på seminaret sætte fokus på hvad der sker de steder, der opleves som brændpunkter for det nye, hovedsagelig Wien og Paris. På et overordnet plan vil begreber som fin de siècle og århundredeskiftekultur søges belyst, og de forskellige kunstarters afspejling af ekspressionisme, impressionisme, symbolisme, jugendstil m.m. undersøges.
Forløbet er tænkt decideret tværfagligt og vil omfatte indspil fra undervisere med vidt forskellige faglige kompetencer. Tovholder er Erling Kullberg fra musikvidenskab, og en del af lektionerne vil derfor naturligt lægge vægt på musikkens område. Her sker der voldsomme ting: Inden for harmonik, tonalitet og melodik anfægtes den århundredegamle dur/mol tonalitet, så den bryder sammen og hos nogle erstattes af en konsekvent atonalitet; den rytmiske dimension rystes af Stravinskijs eksperimenter og af jazzens fremkomst, og impressionisternes selvstændiggørelse af selve 'klangen' er revolutionerende.
Det tværæstetiske vil bl.a. komme til udtryk ved beskæftigelsen med digteren Hugo von Hofmannsthals samarbejde med komponisten Richard Strauss og symbolisten Maeterlincks tekstgrundlag for Debussys opera Pelleas og Melisande .
Ingen
Erling Kullberg
Valgfaget tilrettelægges af en faglærer og udformer sig typisk som en workshop med underviser- og studenteroplæg, mundtlige og skriftlige øvelser, diskussioner, oppositioner, kritik og vejledning. Inden for valgfagets emne arbejder de studerende individuelt eller i grupper med fokuserede problemstillinger, som typisk danner grundlag for den skriftlige prøve.
Onsdag 11.00 - 14.00
Dansk
Der vil til seminaret blive udarbejdet et kompendium bl.a. omfattende Margrethe Lundorf: Wien um 1900 , Jens Brincker: Wien, drømmeby og undergangsstad, Carl E. Schorske : Fin-de-siècle Vienna, Robert Musil: Manden uden egenskaber , Arthur B. Wenk: Debussy and the Poets.
Bygning 1584
Lokale 226 (aud. B)
Bemærk: der skal vælges 3 valgfag i prioriteret rækkefølge
Ifølge studieordning