Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Modul 2: Grundbegreber i Sundhedsantropologi ( forår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Master
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 4 Weekendseminarer (fredag-lørdag) Forår 2010: 5.-6. februar, 5.-6. marts, 9.-10. april og 7.-8. maj http://www.aal.au.dk/antro/uddannelse/undervis/laeseplan
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 22243

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer:

  • Kendskab til væsentlige sundhedsantropologiske teorier og perspektiver og disse teoriers grundlæggende karakteristika
  • Evne til at forstå, reflektere over og gøre rede for teksterne perspektiveret med egen faglighed
  • Evne til at gennemføre en analyse, hvor forskellige synspunkter forholdes til hinanden og diskuteres på en selvstændig måde ved at tilføre egne synsvinkler.
  • Evne til at lade den antropologiske argumentation bære en teoretisk eller sundhedsfagligt relevant point frem.

Indhold

Disciplinen giver en introduktion til sundhedsantropologien. Der fokuseres på de centrale begreber, teorier og tematikker inden for den medicinske antropologi. Kurset giver gennem en indføring i udvalgte teoretiske retninger et historisk overblik og behandler emner som medicinsk pluralisme, medicinske systemer, sygdoms- og sundhedsopfattelser som sociale og kulturelle konstruktioner, sygehistorier og kropsopfattelser. I gennemgang af emnerne lægges der vægt på at give den studerende redskaber til at igangsætte diskussioner og refleksion på egen arbejdsplads, forstå samspillet mellem forskellige sundhedssystemer, som f.eks. det etablerede sundhedssystem og det alternative, såvel som betydningen af sociale og kulturelle sammenhænge for behandler- og patientrelationer i forskellige sundhedsmæssige relationer. Der vil blive lagt vægt på at de studerende i grupper arbejder med formidling af udvalgte monografier. Der undervises desuden i arbejde med responsgrupper.

Faglige forudsætninger

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbachelor-uddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb.

Følgende uddannelser er adgangsgivende:

Bachelor eller kandidatuddannelser inden for det humanistiske,

samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige område.

Professionsbachelorer inden for det sundhedsfaglige område.

Mellemlange uddannelser inden for det sundhedsfaglige område

Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område.

Det er muligt at blive optaget uden at opfylde kravet om adgangsgivende eksamen, hvis uddannelsens studienævn vurderer, at ansøger har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Ansøger skal have læsefærdighed på engelsk samt kunne anvende PC på brugerniveau.

Ansøgeren skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav.

 

Underviser

NN

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen på modul 2 består af

  • Fire seminarer (fredag-lørdag)

Pensum ca. 1400 sider (heraf selvvalgt monografi ca. 200 sider) Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Udover de(n) faste underviser(e) anvendes gæsteforelæsere på seminarerne.

Litteratur

Eksempler:

Tekster af B. Malinowski og E.E. Evans-Pritchard

Studieordning og bedømmelse


Masteruddannelsen i sundhedsantropologi

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Bunden, skriftlig prøve.

Omfang: Max. 15 sider pr. studerende

Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave.

Den/de studerende skal ved eksamensperiodens start vælge et spørgsmål mellem et antal spørgsmål formuleret af eksaminator.

Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.

Prøven må have deltagelse af max. 3 studerende