Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Algebraiske kurver (Q3+Q4) honours ( forår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus (honours)
  • Semester/kvarter: 3. + 4. kvarter (Forår 2010)
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 24713

Formål

At introducere algebraisk geometri med udgangspunkt i algebraiske kurver.

Obligatorisk program

Intet

Indhold

Dette kursus er en introduktion til algebraisk geometri med specielt fokus på algebraiske kurver. I algebraisk geometri studerer man objekter, kaldet varieteter, som lokalt set kan beskrives som løsningsmængden til en mængde af polynomielle ligninger. Varieteter kommer med en topologi, og vi vil se at begreber som dimension, tangentrum og glathed giver mening og kan beskrives alene ud fra algebraiske definitioner. Varieteter af dimension 1 kaldes algebraiske kurver og vil være specielt vigtige i kurset. Centrale emner som vi skal studere inkluderer Hilbert's Nullstellensatz, Bezout's Theorem, Riemann-Roch Theorem and resolution af singulariteter. Vi vil anvende den fremragende og klassiske bog af W. Fulton om emnet; en bog som nu er tilgængelig i en gratis online udgave.

Faglige forudsætninger

Videregående Algebra.

Underviser

Jesper Funch Thomsen

Undervisnings- og arbejdsform

4 timers undervisning pr. uge inkl. øvelser.

I honoursversionen af kurset forventes der en større selvstændighed af de studerende end i den normale version. Det gør sig gældende for de opgaver, der stilles i kursets løb, og især for den første delprøve, hvis større omfang end normalversionens gør det muligt at forklare, perspektivere og reflektere over emnet på et niveau, der er højere end normalversionens.

Litteratur

W. Fulton: Algebraic Curves, An introduction to Algebraic Geometry , tilgængelig på : http://www.math.lsa.umich.edu/~wfulton/

Kursushjemmeside

Kursushjemmesiden kan ses på instituttets hjemmeside
http://www.imf.au.dk kort før kursets start.

Eksamensterminer

Eksamen: 4. kvarter

Reeksamen: efter aftale med faglæreren.

Udbyder

Institut for Matematiske Fag (IMF)

Læringsmål

Ved kursets afslutning forventes den studerende inden for kursets emneområde at kunne:

  • ræsonnere om gyldigheden af kursets centrale resultater og give stringente, detaljerede beviser for dem,
  • reflektere over sammenhængen mellem kursets centrale resultater,
  • anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver,
  • sætte sig ind i et foreskrevet delemne, der ikke behandles ved forelæsningerne, og anvende denne viden til at løse et sæt af foreskrevne opgaver. Resultaterne skal præsenteres i et skriftligt arbejde,
  • sætte kurset i perspektiv ved at diskutere hvordan klassiske resultater fra algebra kan generaliseres.

Bedømmelse

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • 5 xxxxx

Kurset evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur.

Evalueringen foregår ved to delprøver.

Den første delprøve er en større skriftlig opgave.

Den anden delprøve er en mundtlig eksamen uden forberedelse som varer ca. 20 minutter.

Ved karaktergivning vægter det første målepunkt 1/3 og den mundtlige eksamen 2/3.