Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Gynækologi og obstetrik 1 ( forår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 4. semester
  • Timer per uge: 37 timer om ugen i 4 uger
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 17885

Formål

 

· Optage relevant anamnese og iværksætte relevante undersøgelse m.h.p. visitation af patient med gynækologisk problemstilling.

· Gennemføre forundersøgelse og rådgivning i forbindelse med barnløshed, provokeret abort og sterilisation.

· Gennemføre behandling for klimakterielle gener, antikonception, underlivsinfektion og foretage screening for cervixdysplasi.

· Gennemføre almindelig svangreprofylakse herunder rådgivning og vejledning af den gravide og vurdering af behov for henvisning til specialafdeling.

· Vurdere fødende og assistere ved normal fødsel.

· Vurdere det nyfødte barn med henblik på at identificere forhold, der kræver henvisning til speciallæge.

 

Mål: De studerende skal kunne

Obstetrik

  1. Optage obstetrisk anamnese
  2. Beskrive muligheder og begrænsninger ved dobbelttest, nakkefoldsscanning, tripletest og misdannelsesscanning
  3. Foretage udvendig undersøgelse af gravid
  4. Beskrive principperne for indvendig undersøgelse
  5. Beskrive de forskellige faser af den normale fødsel
  6. Beskrive for CTG: principper, sensitivitet, specificitet.
  7. Beskrive håndtering af IUGR: klinisk fosterskøn, SF-mål, fosteraktivitet, vægtscanning, Doppler, forløsningsmåde, betydning af livsstilsfaktorer
  8. Beskrive håndtering af præeklampsi
  9. Beskrive håndtering af blødning i 3. trimester.
  10. Beskrive principperne for igangsætning af fødsel
  11. Beskrive principperne for instrumentel forløsning
  12. Beskrive Apgar score
  13. Informere patient før elektivt sectio: herunder teknik og risici

Gynækologi

  1. Optage gynækologisk anamnese
  2. Foretage og beskrive gynækologisk undersøgelse
  3. Foretage cytologisk cervixundersøgelse, samt beskrive indikation, tolkning af svar og relevante behandlingsmuligheder
  4. Demonstrere chlamydiapodning
  5. Beskrive håndtering af tidlige graviditetskomplikationer
  6. Beskrive for blødningsforstyrrelse og behandlingsprincipper
  7. Gennemføre udredning og behandling af underlivsbetændelse
  8. Beskrive udredning og behandling af patienter med kroniske underlivssmerter, endometriose og sexologiske problemer
  9. Informere patient før simpel hysterektomi; herunder teknik, risici, fordele og ulemper ved profylaktisk oophorectomi
  10. Demonstrere intrauterin instrumentering på fantom eller patient: IUD, evacuatio, fraktioneret abrasio, ab pro
  11. Beskrive udredning for urininkontinens og genital prolaps
  12. Beskrive håndteringen af corpus, cervix og ovariecancer
  13. Beskrive principperne fertilitetsudredning og for IVF og IUI (hormonbehandling, aspiration, transferering, oprensning af sæd).

 

Indhold

4 ugers ophold på gynækologisk obstetrisk afdeling i enten Århus, Randers, Viborg, Herning eller Aalborg. Holdstørrelsen er på 4 8 studenter.

Faglige forudsætninger

Bestået 9. semester

Underviser

Niels Uldbjerg, Professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk obstetrisk afd. Y, Århus Universitetshospital, Skejby, 8949 6315, uldbjerg@dadlnet.dk

Undervisnings- og arbejdsform

Obligatorisk klinikophold. Her indgår de studerende i de forskellige behandlerteams. Da de studerende kun selvstændigt kan varetage relativt få funktioner, vil deres deltagelse ofte være som reflekterende observatør. Der lægges dog stor vægt på undervisning i og gennemførelse af de praktiske håndgreb, der fremgår af målbeskrivelsen. Dagligt undervises holdet 1-2 timer af lektorer og kliniske lærere. Det drejer sig om teoretiske undervisning, fantomøvelser, case baseret undervisning mm. Der indgår desuden et antal obligatoriske vagter, hvor den studerende følger jordemoder på fødegangen eller vagthavende læge. Optimalt udbytte af klinikopholdet forudsætter selvstudium svarende til 1 2 timer dagligt. Her henvises til de anbefalede tekstbøger og afdelingernes kliniske vejledninger, som er tilgængelige på Internettet.

Litteratur

Pensum:

Obstetrik. 2. udgave. Ed. Larsen JF, Skajaa K, Westergaard JG. Munksgaard Danmark 2001.

Gynækologi 3. udgave. Ed. Ottesen B, Mogensen O, Forman A. Munksgaard Danmark 2005.

Supplerende litteratur:

Obstetrik og gynækologi, kortfattet lærebog. Lawrence Impey. Oversat og bearbejdet af Bjarni

Øvlisen. FADLs forlag. God som introduktion til faget.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i medicin

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Kursusgodkendelse ved afdelingens kliniske lektorer. Tilfredsstillende fremmøde er betingelse for godkendelse. Grundlaget for bedømmelsen er de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og deres indsats i forhold til at nå kursets mål. Bestået / ikke-bestået. Ingen censur.