[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet med faget kirurgi er at bibringe de lægestuderende kirurgisk viden, færdigheder og holdninger, så de som kandidater kan varetage arbejdet som basislæge på en kirurgisk afdeling.
Mål: De studerende skal kunne
De almindelige og akut livstruende kirurgiske sygdomme.
Beståede kliniske kurser på 10. semester.
Peer Christiansen, kirurgisk afdeling P, Aarhus Universitetssygehus, ovl07@as.aaa.dk
- 35 timer systematiske morgenforelæsninger
- 4 tværfaglige 3-timers symposier
- 36 eksaminatoriske kirurgiske klinikker med patientdeltagelse samt 12 timer eksaminatoriske klinikker i neurokirurgi: Holdundervisning med fokus på klinisk tankegang og handling. Før holdundervisningen optager en af de studerende sygehistorie og gennemfører en objektiv undersøgelse af patienten. I holdtimen fremlægger den studerende journalen som udgangspunkt for overvejelser om diagnose og behandling. Patienten deltager i undervisningen. Underviseren er sparringspartner og stimulerer de studerendes diskussion, fx ved at vise resultater fra klinisk biokemiske undersøgelser, billeddiagnostik, fysiologiske undersøgelser m.v.
- 1 uges kompakt kursus i akut medicin med interaktive forelæsninger baseret på cases og oplæg, gruppearbejde med sygehistorier og praktiske øvelser, samt simulatortræning i små hold.
- selvstudium i betydeligt omfang for at opnå fagets mål
Pensum:
Basisbog i medicin og kirurgi. Torben Schroeder (ed). Munksgaard, 2004.
Kirurgisk kompendium. Flemming Stadil (ed). Nyt Nordisk Forlag, 2003.
Klinisk neurologi og neurokirurgi. O.B. Paulson et al. FADLs Forlag, 2004.
Supplerende litteratur:
Ortopædisk Kirurgi. O. Sneppen, C. Bünger, I. Hvid. FADLs Forlag, 2006.
Urologi. B. Neerstrøm, H Wolf. FADLs Forlag, 2003.
Thoraxkirurgi. P. Kildeberg Paulsen et al. FADLs Forlag, 2001.
Karkirurgi. W. Paaske. Downloades fra http://www.paaske.org .
Den akutte patient. T. Callesen, K. Antonsen, T. Lang-Jensen, E.F. Christensen. FADLs Forlag.
Neurology and neurosurgery illustrated. K.W. Lindsay & I. Bone. Churchill Livingstone, 2004.
Prøveform:
Eksamen i Kirurgi består af to karaktergivende prøver: En skriftlig og en mundtlig prøve. I dette fag skal den skriftlige og den mundtlige prøve beståes hver for sig, men begge i samme eksamenstermin for at faget er bestået. Hvis én af prøverne i samme fag ikke beståes ved ordinæreksamen eller reeksamen i samme eksamenstermin, skal den studerende til begge prøver i samme fag ved en senere eksamenstermin for at bestå faget.
· Skriftlig 5-timers eksamen med stillede spørgsmål, 1 hovedspørgsmål og 10 bispørgsmål.
Hjælpemidler: Lægeforeningens Medicinalfortegnelse. Ekstern censur.
Mundtlig 45 min. klinisk eksamen med eksamination i tilslutning til undersøgelse af en patient. Den studerende har 1 times forberedelse med patienten. Udvalgte hjælpemidler. Ekstern censur.