[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagområdet miljø- og arbejdsmedicin fokuserer på de biologiske, fysiske og kemiske miljøfaktorer i menneskers omgivelser, som påvirker sundhed og velbefindende. Faget inddrager også de livsstilsfaktorer som samtidig er af betydning for sundhedstilstanden.
Fagets historiske udgangspunkter er de smitsomme sygdommes epidemiologi og profylakse, sanitær hygiejne, arbejderbeskyttelse, levnedsmiddelhygiejne, sundhedsvæsenets organisation og demografiske aspekter.
Hovedformålet i faget Miljø- og Arbejdsmedicin er, at de studerende opnår et basalt kendskab til miljø- og arbejdsmedicinsk risikovurdering, herunder diagnostik af arbejdsbetingede sygdomme, som forudsætning for rationel rådgivning på både det samfundsmæssige og det individuelle niveau. Desuden bliver de studerende introduceret til bacheloropgaven på 6. Semester, og der tilbydes undervisning i sundhedsinformatik og litteratursøgning.
De studerende skal kunne:
Fagets indhold kan deles i fire hovedemner:
Toksikologien omhandler de toksikologiske mekanismer hvormed xenobiotika kan påvirke kroppens organer og funktion. Undervisningen omfatter både de vigtigste mutagene, teratogene og allergene effekter, karakteristiske dosis-respons sammenhænge samt ekstrapolation fra in vitro og in vivo eksperimentelle modeller til den humane situation.
Undervisning i miljø generelt omhandler baggrund og strategi for forebyggelse af miljøbetingede sygdomme og sundhedsfremmende foranstaltninger. Undervisningen omfatter indføring i forebyggelsesmuligheder indenfor infektionssygdomme, luftforurening, drikkevand, spildevand, levnedsmidler og affaldshåndtering. Desuden inddrages livsstilsfaktorer og forekomst af ulykker. Sundheds- og miljøforhold samt forebyggelsestiltag i udviklingslande behandles sideordnet.
Undervisning i arbejdsmiljø omhandler risikovurdering med dertil hørende metoder til forebyggelse i arbejdsmiljøet. Hvor arbejdsmedicinen overvejende er orienteret mod en person og grupper af ansatte, er eksponering i arbejdsmiljøet arbejdspladsorienteret. Der fokuseres på udvalgte emner til eksemplificering af rationale bag grænseværdier og målestrategier.
I sygdomme og gener relateret til miljø- og arbejdsmedicinske eksponeringer lægges hovedvægten på udredning af eksponering i relation til helbred og særligt at vurdere ætiologisk fraktion som grundlag for at vurdere sandsynligheden for kausalitet mellem påvirkninger og sygdom i enkelttilfælde. Der arbejdes derfor med udredning af historisk og aktuel eksponering ved anamnese, målinger og analogislutninger samt aktuel viden om arbejds- og miljørelaterede sygdomme. Det indgår også i undervisningen at forstå de basale principper for biologisk monitorering og helbredsovervågning samt de praktiske muligheder for at forhindre opståen eller progression af arbejds- og miljøbetinget sygdom.
Bestået 4. semester samt deltaget i forudgående eksaminer i Medicinsk Biokemi og Fysiologi med Biofysik eller tilmeldt sygeeksamen.
Der er ca. 15 undervisere tilknyttet kurset. Undervisningsansvarlig: Lektor Vivi Schünssen, Institut for Folkesundhed, afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin.
Forelæsninger, Miljø og arbejdsmedicin: 21 timer
Forelæsninger, litteratursøgning og sundhedsinformatik: 9 timer
Holdtimer, litteratursøgning og sundhedsinformatik: 8 timer
Holdtimer, klinikker: 10 timer
Holdtimer, miljøcase 2 timer
Danish.
Miljø- og Arbejdsmedicin, 2. udgave, 2003, F.a.d.L.s Forlag.
Følgende kapitler er ikke pensum: 1, 11, 26, 27, 28 samt appendicis.
Mundtlig tentamen i pensum med intern censur, bestået/ikke bestået
