[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Patologi, læren om og studier af sygdomme og sygdomsprocesser, danner bindeled mellem de sundhedsvidenskabelige basalfag og de kliniske specialer. Formålet med undervisningen er at give de studerende et grundlag til forståelsen af det molekylære, cellulære og histopatologiske basis for sygdomme, herunder ætiologi og patogenese, samt træning i analytisk og klinisk relevant, diagnostisk adfærd. Med udgangspunkt i en klinisk sygehistorie, patoanatomisk forandring og laboratoriedata skal studenten kunne definere den mest sandsynlige diagnose, opstille differentialdiagnostiske overvejelser, forklare patogenese og forholde sig til ætiologiske overvejelser. De studerende introduceres for første gang i studiet til en systematisk gennemgang af basal sygdomsterminologi. Patologi indtager en vigtig plads i såvel basal som klinisk forskning, hvorfor også denne facet af faget vil blive berørt i undervisningen.
Mål: De studerende skal kunne
1. beskrive patologiens placering i relation til de andre kliniske og parakliniske specialer, samt redegøre for samarbejde mellem faget og disse specialer i det kliniske arbejde.
2. beskrive patoanatomiske procedurer og arbejdsgange.
3. beskrive de vigtigste patoanatomiske diagnostiske metoder.
4. beskrive obduktionsteknik.
5. definere, forklare og anvende patoanatomiske begreber og terminologi.
6. fortolke patoanatomiske undersøgelsesresultater og inddrage patoanatomisk ekspertise i det kliniske arbejde
7. vurdere validiteten af kliniske patoanatomiske undersøgelser herunder sampling error , falsk negative og positive undersøgelsesresultater, og give forslag til relevant biopsiteknik.
8. beskrive og forklare patologiens plads i såvel basal som klinisk forskning.
9. beskrive, forklare og diskutere på molekylært, cellulært og organ niveau de pato-anatomiske og -fysiologiske processer der danner grundlag for almindeligt forekommende og andre væsentlige sygdomme.
10. inddele sygdomsprocesser efter patogenetiske mekanismer (genetiske, inflammatoriske, infektiøse, immunologiske, toksisk, vaskulære, metaboliske, mekanisk, non-neoplastiske vækstforstyrrende, neoplastiske).
11. beskrive og genkende celle- og vævsforandringer (makroskopisk og mikroskopisk) indenfor følgende emner: basal vævs- og cellepatologi, inflammation og heling, non-neoplastiske vækstforandringer, celleskade og død, kredsløbsforstyrrelser og neoplasi.
12. for almindeligt forekommende og andre væsentlige sygdomme indenfor den specielle patologi - beskrive, forklare og diskutere patologiske fund (herunder epidemiologi, risikofaktorer, ætiologi, patogenese, makroskopisk og mikroskopisk fund, vigtige symptomer, behandlingsprincipper, komplikationer og prognose), relatere disse til de kliniske fund og beskrive de vigtigste differentialdiagnoser.
13. beskrive, forklare og diskutere de væsentligste årsager til sygdom og død i Danmark.
14. beskrive, forklare og diskutere mulige profylaktiske foranstaltninger for almindeligt forekommende og andre væsentlige sygdomme.
Patoanatomisk undersøgelse, basal vævs- og cellepatologi, inflammation og heling, non-neoplastiske vækstforandringer, celleskade og død, generelle principper vedr. kredsløbsforstyrrelser og neoplasi. Speciel organ-, emne- og problemorienteret patologi.
Bestået lægevidenskabelig bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet eller tilsvarende.
Stephen Hamilton Dutoit, professor, Patologisk Institut, AUH, shdut@as.aaa.dk;
Flemming Brandt Sørensen, professor, dr. med., Patologisk Institut, AUH, ovl10fbs@as.aaa.dk
Undervisningen gives som:
· ca. 38 forelæsningstimer: Med gennemgang af såvel almene som specielle patologiske emner; eksamensorientering; evaluering.
· 16 holdtimer med præparatdemonstration (8 uger á 2 timer): Ved denne undervisning foretages praktisk indlæring i gennemgang og genkendelse af patoanatomiske forandringer, ligesom analytisk patogenetisk tankegang og klinisk, symptomatologisk forståelse fremmes.
· 16 holdtimer med eksaminatorier (8 uger á 2 timer). Denne undervisning gennemføres interaktivt, og skal uddybe de teoretiske forelæsninger, og samtidig sætte patologien i klinisk perspektiv. Selve undervisningsformen baseres på emne- og organcentrering samt case stories med inddragelse af makro- og mikroskopisk undersøgelse. Der sigtes på problemorienteret undervisning, med inddragelse af opgaveløsning, hvor sammenhængen mellem klinik og patologi har en central placering. Ligeledes gives træning i patoanatomisk relevant og optimal diagnostisk adfærd, således at de studerende er i stand til at inddrage patologisk ekspertise i det konkrete kliniske arbejde.
Dansk, med dansk lærebog.
Pensum:
Almen Patologi Teori og Praksis. Claus Fenger (red), F.A.D.L., 2. udgave, 2005.
Klinisk patologi. Ulrik Baandrup (red). F.A.D.L., 2002.
Med udgangspunkt i de danske lærebøger i faget, er der udarbejdet pensumafgrænsning, som er
tilgængelig på fakultetets hjemmeside.
Supplerende litteratur:
Undervisningsmateriale i form af forelæsninger, noter, case stories fra eksaminatorierer, og
eksamensopgaver er tilgængelige på fakultetets hjemmeside.
4-timers karaktergivende skriftlig eksamen. Eksamen vil omfatte multiple choice opgaver samt essayopgaver i såvel almen som speciel patologi. I sidstnævnte indgår billedmateriale af makro- og mikroskopiske, patoanatomiske læsioner. Ingen hjælpemidler. Gradueret bedømmelsen med ekstern censur. Mundtlig sygeeksamen. Desuden inkorporeres patoanatomisk viden i afsluttende embedseksamen i såvel kirurgi som medicin.
