Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Sundhedspsykologi og kommunikation. ( forår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: Sundhedspsykologi: 31 timer fordelt på 14x2 timers forelæsninger og 3 timers workshop. Kommunikation: 10 timer i alt fordelt på 5 moduler á 2 timer.
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 17857

Formål

Sundhedspsykologi: Introduktion til basale psykologiske begreber og teorier. Der undervises i menneskets psykologi, herunder kulturelle, sociale, fænomenologiske, emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige faktorers betydning for sundhed og sygdom.
Kommunikation: Relationen mellem læge og patient stiller særlige krav til lægens færdigheder i kommunikation. Undervisningen er en introduktion til en faglig læringsproces, der fortsætter i studiet og under udøvelsen af erhvervet.

Mål: 

Formålet med undervisningen i sundhedspsykologi og kommunikation er, at: 

1. Den studerende får kendskab til og kan beskrive basale psykologiske begreber og teorier med relevans for sundhedsvidenskaben.
2. Den studerende kan diskutere multifaktorielle sygdomsteorier, der inkluderer biologiske, fysiologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer og at den studerende kan beskrive interaktionen mellem disse faktorer. 
3. Den studerende kan reflektere over, hvordan psykologiske, sociale og kulturelle faktorer påvirker sundhedsvæsenet og dets aktører, og hvorledes holdninger blandt sundhedspersonale påvirker den enkelte patient. 
4. Den studerende kan diskutere betydningen af interaktionen imellem læge og patient for sygdoms- og behandlingsforløbet.
5. Den studerende kan redegøre for basale psykologiske behandlingsprincipper.
6. Den studerende får kendskab til den lægelige samtales teoretiske forudsætninger.
7. Den studerende er i stand til at skabe, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten.
8. Den studerende er i stand til at opnå de nødvendige oplysninger fra patienten og til at informere om fund, behandlingsplaner og resultater.
9. Den studerende bliver opmærksom på både patienters og egne reaktioner, idet der tilstræbes en eksplorerende, åben og empatisk holdning under samtalen.
10. Den studerende er i stand til at opnå de nødvendige oplysninger fra patienten og til at informere om fund, behandlingsplaner og resultater.

Indhold

Sundhedspsykologi: Undervisningen indeholder følgende områder; Sundheds- og sygdomsadfærd, den biopsykosociale model, sygdomsopfattelse, udviklingspsykologi, geronto-psykologi, neuropsykologi og neuropsykologisk testning, sammenspil imellem læge og patient, psykoneuroimmunologi, reaktioner på belastninger (angst, depression, somatisering), placebo-effekten, alternativ behandling, stress, coping ved kronisk sygdom og psykologiske faktorer ved indlæggelse og behandling.
Kommunikation: Der undervises i fem moduler à to timer med følgende emner: kommunikation som redskab i lægens arbejde, patientcentreret medicin, det medicinske interview, den informerende og den motiverende samtale, formidling af det triste budskab. Det korte kommunikationskursus er et færdighedskursus og et oplæg til første praktikophold. I erkendelse af, at kommunikation skal trænes, arbejdes udelukkende på hold, hvor studenterne træner med praktiske situationer, mens teorien fremstilles i korte oplæg med afsæt i lærebogens kapitler.

Faglige forudsætninger

Alle prøver på de foregående 2 semestre skal være beståede/godkendte.

Underviser

Sundhedspsykologi: Ph.d., dr.med., forskningsleder Per Fink og ph.d., cand. psyk. Lisbeth Frostholm, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. E-mail pfink@as.aaa.dk og frost@as.aaa.dk

Kommunikation: Kaj Sparle Christensen, ekstern lektor,  Institut for Folkesundhed, Afdelingen for Almen Medicin. E-mail: kasc@alm.au.dk.

Undervisnings- og arbejdsform

Sundhedspsykologi: Holdundervisning. De studerende skal desuden deltage i en workshop, hvor de er inddelt i mindre grupper.
Kommunikation: Holdundervisning. Studenterne udarbejder videooptagne rollespil i mindre grupper, arbejder med case-stories og møder evt. patienter med særlige erfaringer.

Litteratur

Samtalen med patienten: kommunikation og forståelse, Carl Erik Mabeck, Lægeforeningens

Forlag 2000.

Funktionelle lidelser, Per Fink, Psykiatrifonden

Kompendium: Sundhedspsykologi 3. semester

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i medicin

  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med ekstern censur


Sundhedspsykologi afsluttes med skriftlig tentamen (bestået/ikke bestået).
Kommunikationsundervisningen er obligatorisk og skal godkendes.
Godkendelse baseres på en samlet vurdering af den studerendes deltagelse i kurset og er en forudsætning for at kunne gå til tentamen i Sundhedspsykologi