Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

BA Valgfag: Musik, litteratur, kunst omkring år 1900 (10 ECTS), IÆF ( forår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA  
  • Semester/kvarter: Forår 2010
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 23319

Formål

Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende

  • demonstrerer kendskab til relevante tekster, teorier, metoder og positioner inden for det valgte emne
  • viser analytiske færdigheder og teoretisk refleksion
  • arbejder selvstændigt og kritisk med fokuserede problemstillinger inden for det valgte emne arbejder reflekteret med sin egen faglighed ved at videreudvikle denne i en specialisering og/eller kombination den med andre fagligheder

Indhold

Tiden omkring og lige efter det forrige århundredeskifte repræsenterer et af de mest markante skred i æstetikkens historie med store omvæltninger inden for alle kunstarter. Ved det nye århundredes begyndelse skal der renses ud. Gamle værdinormer forkastes, og der søges efter nye, som er i bedre overensstemmelse med de nye tider. Man tager afsked med 'verden af i går', som Stefan Zweig kaldte det, en afsked som af nogle føltes frygtindgydende, af andre befriende. De progressive ønsker at give samtiden dens egen kunst til erstatning for historismens idylliserende skønmaleri: 'Der Zeit ihre Kunst, der Kunst ihre Freiheit', som det hed i Wienersecessionens parole.

Vi vil på seminaret sætte fokus på hvad der sker de steder, der opleves som brændpunkter for det nye, hovedsagelig Wien og Paris. På et overordnet plan vil begreber som fin de siècle og århundredeskiftekultur søges belyst, og de forskellige kunstarters afspejling af ekspressionisme, impressionisme, symbolisme, jugendstil m.m. undersøges.

Forløbet er tænkt decideret tværfagligt og vil omfatte indspil fra undervisere med vidt forskellige faglige kompetencer. Tovholder er Erling Kullberg fra musikvidenskab, og en del af lektionerne vil derfor naturligt lægge vægt på musikkens område. Her sker der voldsomme ting: Inden for harmonik, tonalitet og melodik anfægtes den århundredegamle dur/mol tonalitet, så den bryder sammen og hos nogle erstattes af en konsekvent atonalitet; den rytmiske dimension rystes af Stravinskijs eksperimenter og af jazzens fremkomst, og impressionisternes  selvstændiggørelse af selve 'klangen' er revolutionerende.

Det tværæstetiske vil bl.a. komme til udtryk ved beskæftigelsen med digteren Hugo von Hofmannsthals samarbejde med komponisten Richard Strauss og symbolisten Maeterlincks tekstgrundlag for Debussys opera Pelleas og Melisande .

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Erling Kullberg

Undervisnings- og arbejdsform

Valgfaget tilrettelægges af en faglærer og udformer sig typisk som en workshop med underviser- og studenteroplæg, mundtlige og skriftlige øvelser, diskussioner, oppositioner, kritik og vejledning. Inden for valgfagets emne arbejder de studerende individuelt eller i grupper med fokuserede problemstillinger, som typisk danner grundlag for den skriftlige prøve.

Tidspunkt

Onsdag 11.00 - 14.00

 

Dansk

Litteratur

Der vil til seminaret blive udarbejdet et kompendium bl.a. omfattende Margrethe Lundorf: Wien um 1900 , Jens Brincker: Wien, drømmeby og undergangsstad, Carl E. Schorske : Fin-de-siècle Vienna, Robert Musil: Manden uden egenskaber , Arthur B. Wenk: Debussy and the Poets.

 

Lokale

Bygning 1584

Lokale 226 (aud. B)

Titel

Bemærk: der skal vælges 3 valgfag i prioriteret rækkefølge

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i dramaturgi

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i kunsthistorie

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i litteraturhistorie

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i musikvidenskab

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i æstetik og kultur

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Ifølge studieordning