AU kursuskatalog arkiv

Den forbudte litteratur i 1600- og 1700-tallet ( forår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: MA - tekstarbejde, kerneområder og kulturforståelse (B-fag)
• Semester/kvarter: 1 semester.
• Timer per uge: 3
• Deltagerbegrænsning: Ingen.
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 18396

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

• dokumenterer kendskab til centrale temaer inden for det pågældende emne
• viser analytiske færdigheder
• anlægger en metodisk og kritisk tilgang
• demonstrerer teoretisk indsigt
• kan forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner inden for det pågældende faglige område
• viser fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi

Indhold

Censuren under den danske enevælde blev gennem 1600- og 1700-tallet løbende skærpet, men under Struensees indflydelse kortvarigt ophævet i 1770 og atter genindført i 1773. Faget vil fokusere på, hvordan censuren kan anskues som et kulturpolitisk forsøg på at kontrollere det trykte medium. Censurens begrænsninger af, hvad der kunne trykkes, har ført til en forståelse af barokdigtningen som en autoritetstro digtning med et ofte forudbestilt indhold til iscenesættelse af mæcenen eller kongemagten. Imidlertid findes sideløbende med denne officielle trykte litteratur en digtning, der cirkulerede uden for censurens rækkevidde i (anonyme) håndskrifter eller tryk, og som trækker på en radikal satirisk og erotisk tradition. Her udstilles embedsmændenes og gejstlighedens korrumpering gennem italesættelsen af magtelitens seksuelle promiskuitet på en overraskende grov måde. I barokkens forbudte digtning vendes genrer på hovedet og udfordres, idet værkerne samtidig insisterer på en konventionel forståelseshorisont, som gør dem uhjælpeligt forankrede i en enevældig samfundsorden. Kurset vil fokusere på baroksatiren, men også brede perspektivet ud til oplysningens satiriske og anonyme digtning eksemplificeret ved Holbergs Peder Paars .

Kurset stiller skarpt på spørgsmål om censurens rolle, kanondannelse, alternative offentlighedsformer, anonymitet, det før-moderne forfatterbegreb, tekstkulturer, satiren som genre, seksualitet, det latrinære, dårlig smag samt de forbudte værkers litteraturhistoriske reception.

Der vil blive arbejdet med primærtekster af danske digtere (bl.a. Jacob Worm (1642-1693), Hans Hansen Nordrup (1681-1750), Mikkel Hansen Jernskæg (1654-1711), Willum Worm (1698-1737) og Ludvig Holberg (1684-1754)), ligesom perspektivet vil blive bredt ud til den europæiske clandestine litteratur repræsenteret ved bl.a. den engelske jarl af Rochester John Wilmot (1647-1680) og Aphra Behn (1640-1689).

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:

Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.

stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.

stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.

stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.

Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.

Underviser

Christina Holst Færch

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.

Dansk

Litteratur

Love, Harold: English Clandestine Satire 1660-1702 , Oxford University Press 2004.
Rabb, Melinda Alliker: Satire and Secrecy in English Literature, 1650-1750 , Palgrave Macmillan 2007.

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kulturforståelse 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (mindst 80 %), kan prøven aflægges på en af følgende måder:

1. en fri skriftlig hjemmeopgave på 12-15 sider.
2. en mundtlig prøve med synopsis på 4-5 sider.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig opgave på 12-15 sider.

Kulturforståelse 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (mindst 80 %), kan prøven aflægges på en følgende måder:

1. en fri skriftlig hjemmeopgave på 20-25 sider
2. en mundtlig prøve med synopsis på 8-10 sider.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig opgave på 20-25 sider.

Tekstarbejde 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (mindst 80 %),  kan prøven aflægges på en af følgende måder:

1. en fri skriftlig hjemmeopgave på 12-15 sider.
2. en mundtlig prøve med synopsis på 4-5 sider.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig opgave på 12-15 sider.

Tekstarbejde 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (mindst 80 %), kan prøven aflægges på en følgende måder:

1. en fri skriftlig hjemmeopgave på 20-25 sider
2. en mundtlig prøve med synopsis på 8-10 sider.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig opgave på 20-25 sider.

Kerneområde 1, 2 og 3:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (mindst 80 %) kan prøven aflægges på en af følgende måder:

1. en fri skriftlig hjemmeopgave på 12-15 sider.
2. en fri, mundtlig prøve med synopsis på 4-5 sider.

Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig opgave på 12-15 sider.