[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Den studerende skal udbygge den allerede opnåede teoretiske og praktiske viden om journaloptagelse samt diagnostik og behandling af de hyppigt forekommende tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser, inkl. behandlingsplanlægning samt forebyggelse, diagnostik og behandling af komplikationer. Endvidere skal den studerende udbygge de allerede opnåede praktiske kirurgiske færdigheder med fokus på tandekstraktion og dentoalveolær kirurgi, især kirurgisk fjernelse af retinerede tænder og rødder. Desuden skal den studerende opnå viden om egne evner mhp. at identificere og viderehenvise patienter med tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser, såfremt diagnostik og behandling ligger uden for vedkommendes kompetencer. Endelig skal den studerende opnå teoretisk og praktisk kunnen om basal oral implantologi med fokus på påsættelse af healingabutment samt udbygge kompetencerne inden for Oral Patologi & Medicin.
Mål:
Den studerende skal kunne planlægge og foretage kirurgisk fjernelse af 3. molarer, hvor deling af tanden i 2 eller flere stykker kan være nødvendig. Yderligere skal den studerende kunne foretage ekstraktion af enkelt- og fler-rodede tænder, inkl. sufficient diagnostik og behandling af komplikationer. Desuden skal den studerende kunne identificere og viderehenvise patienter med tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser, såfremt diagnostik og behandling ligger uden for vedkommendes kompetencer. Endelig skal den studerende kunne foretage påsættelse af healingabutment samt kunne diagnosticere og behandle de hyppigt forekommende sygdomme i mundslimhinde, kæber og spytkirtler. Undervisningen er baseret på en yderligere udbygning af den undervisning, som er meddelt på Kliniske Fag Kir 7, Kliniske Fag Kir 8 og Kliniske Fag Kir 9.
Praktisk undervisning med fokus på praktiske færdigheder ved tandekstraktion og dentoalveolær kirurgi, især kirurgisk fjernelse af retinerede tænder og rødder med fokus på mandiblens 3. molar. Endvidere klinisk undervisning i oral patologi & medicin samt implantologi med fokus på påsættelse af healingabutment.
Kæbekirurgi: Deltagelse i den kæbekirurgiske patientbehandling på 4. semester forudsætter at prøve i kirurgisk fjernelse af mandiblens 3. molar og kirurgisk endodonti på 1. semester er bestået. Prøven i implatologi på 3. semester skal være bestået for at kunne foretage implantatoperation på patienter, der er en del af den kliniske undervisning.
Kæbekirurgi: Søren Schou, Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, sschou@odont.au.dk
Undervisningen omfatter obligatorisk klinisk undervisning. En del af den kliniske undervisning i Kæbekirurgi vil involvere Oral Patologi & Medicin.
1) Speciel Kirurgi:
Forfatter:
Peterson LJ, Ellis III E, Hupp JR, Tucker MR
Titel:
Contemporary
,
Oral and Maxillofacial Surgery
Udgivelsesår:
2003.
Udgave:
4.
Forlag: Mosby, St. Louis,
Opstilling: WU 600 Con
Forfatter: Birn H, Winther JE
Titel: Odontologisk Kirurgi-Atlas
Udgivelsesår: 2005
Forlag: Århus Tandlægeskole
Opstilling: WU 600.7 Bir
Forfatter: Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Titel: Håndbog for Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Udgivelsesår: 2000
Forlag: Århus Tandlægeskole
Opstilling: Haves ikke på biblioteket
2) Traumatologi:
Der skal opnåes kursusattest for godkendt klinisk kursus