[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende:
Designprojektet fungerer som samlende enhed for semesterets arbejde med teori, metoder og teknikker. Modulets kurser skal bruges som ramme og afsæt for projektaktiviteten.
Projektet tager afsæt i de studerendes egne projekter, samt den etablerede viden fra Modul 1 (1.semester) og udvikler projektets design praktisk, metodisk og teoretisk.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er en bestået bacheloruddannelse.
Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse:
- En humanistisk bacheloruddannelse med min. 45 ECTS inden for et æstetisk-kulturelt fag (f.eks. kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur, begivenhedskultur), inden for it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller inden for et historisk og/eller musealt fag (f.eks. historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi).
- En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for økonomi.
- En bacheloruddannelse fra Handelshøjskolen med min. 45 ECTS inden for økonomi, it, kommunikation eller markedsføring (f.eks. HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration).
- Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design.
- En bacheloruddannelse i International Communication and Multimedia fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Louise Fabian Lund (IFI), Ditte Amund Basballe (IMV) og Jannie Friis Kristensen, Ph.D., Innovationlab
De studerende arbejder selvstændigt i en fortløbende workshop under vejledning med deres projekter. Der vil blive afholdt fælles vejledningsmøder, hvor de studerende gør rede for status på projekterne samt for, hvordan modulets tre discipliner (stedsteori og stedspotentialer, proces- og scenariedesign samt medie og teknologiforståelse) indgår i projekterne. Der vil være faste afleveringsfrister for synopsis og andre delprodukter.
I forbindelse med de løbende vejledningsmøder vil de studerende give kritik af hinandens projekter og derigennem opnå øvelse i fremlæggelse og gensidig kritik og sparring. Endvidere vil der være oplæg fra underviserne om eksempler på strukturering og mulige perspektiver for projektet.
Dansk
Verwijnen, Jan and Lehtovuori (edd.)(1999): Creative Cities - Cultural Industries, Urban Development and the Information Society UIAH Publications
Falkheimar, Jesper & Jansson, Andre (2006): Geographies of Communication - The Spatial Turn in Media Studies Nordicom Göteborg University
Marling Gitte & Martin Zerlang (ed.) Fun City , Arkitektens Forlag København p.99-120
Buciek, Bærenholdt, Haldrup og Pløger (edd.) (2006): Rumlig praksis Roskilde Universitetsforlag
Misztal, Barbara A.(2003): Theories of Social Remembering Open University Press, Maidenhead
Philadelphia Seijdel, Jorinde (edd.) (2006): Hybrid Space - How wireless media mobilize public space Open NAi Publishers, Rotterdam
Lowenthal, David (1985): The Past is a Foreign Country Cambridge University Press
Otto, Lene (2005b): Materialitet, identitet og erindring in Materialitet og dannelse - En studiebog Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag København
Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/hum/studienaevn/nord
Prøven afvikles som en fri skriftlig hjemmeopgave på maks. 15
sider pr. studerende med mundtligt forsvar. Opgaven skal
indeholde såvel en refleksion over som en evaluering af de
anvendte designmetoder og teknikker. Den kan indeholde skitser
af et produkt.
Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i
undervisningen (mindst 90 %) er en forudsætning for, at den
studerende kan indstilles til prøven.
