Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Proces- og scenariedesign ( forår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: MA
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: Meddeles senere.
  • Deltagerbegrænsning: 40
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 18166

Formål

Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende er i stand til at:

  • demonstrere indsigt i den grundlæggende teori om design
  • reflektere over en situation (kontekst) i forhold til designteori
  • diskutere og reflektere over brugerinddragelsesprocesser og metoder som forståelseshorisont for designarbejde
  • kan designe relevante scenarier ifm. oplevelsesøkonomiske projekter
  • kan redegøre og argumentere for samt reflektere over valg teknikker og metoder, samt scenariestrategi i forhold til en given konkret situation og kontekst 
  • kan reflektere over æstetiske, kommunikative og teknologiske elementer i den valgte oplevelsesscenarieløsning

Indhold

Kurset vil give en introduktion til forskellige designteorier, i særlig grad processer baseret på inddragelse af brugeren i udvikling af projektet.
I scenariearbejdet fokuseres på dramaturgiske, æstetiske, kommunikative og teknologiske aspekter. Der arbejdes teoretisk og praktisk med begreber som scenariedesign, medie, brugere, visualitet, lydbarhed, narrativitet og sensibilitet.
Der arbejdes med metoder, teknikker og materialer med hovedvægt på en eksperimentel tilgang til designprocessen. Omdrejningspunktet er en brugs- og kontekstorienteret tilgang til design. Der er fokus på design som reflekterende praksis.
De studerende introduceres til scenarier og der arbejdes med hvordan metoder og teknikker kan bruges i forbindelse med anvendelse af scenarier i oplevelsesøkonomiske projekter.
Disciplinen vil give den studerende kendskab til et repertoire af designteknikker, evne til at reflektere over disses anvendelse i konkrete situationer samt sætte den studerende i stand til at anvende teknikkerne med henblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af egne designaktiviteter.
I en række øvelser vil desuden blive udforsket, hvorledes scenarier kan anvendes eksplorativt og skabende som forståelsesværktøj.

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er en bestået bacheloruddannelse.

Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse:
- En humanistisk bacheloruddannelse med min. 45 ECTS inden for et æstetisk-kulturelt fag (f.eks. kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur, begivenhedskultur), inden for it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller inden for et historisk og/eller musealt fag (f.eks. historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi).
- En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for økonomi.
- En bacheloruddannelse fra Handelshøjskolen med min. 45 ECTS inden for økonomi, it, kommunikation eller markedsføring (f.eks. HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration).
- Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design.
- En bacheloruddannelse i International Communication and Multimedia fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Underviser

Ditte Amund Basballe (IMV)

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, tutorials, øvelser og diskussion. Den studerende afleverer et antal mindre opgaver i forløbet (f.eks. mundtlige oplæg, mindre skriftlige redegørelser o.l.)

Dansk

Litteratur

Introducerende designteorier med særligt fokus på processer baseret på inddragelse af brugeren i udvikling af projektet.

Der læses om og arbejdes med begreber som scenariedesign, medie, brugere, visualitet, lydbarhed, narrativitet og sensibilitet.

De studerende introduceres til scenarier og der arbejdes med metoder og teknikker, som til anvendelse i forbindelse med anvendelse af scenarier i oplevelsesøkonomiske projekter. Disciplinen vil give den studerende kendskab til et repertoire af designteknikker.

Den endelige litteraturliste udleveres ved semesterstart.

Bemærkninger

 

Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/hum/studienaevn/nord

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven afvikles som en mundtlig prøve i form af refleksioner
over anvendelsen af scenarier i en designsituation ift. teori og
metoder.
Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i
undervisningen (mindst 90 %) samt godkendelse af 2-5 mindre
opgaver i forløbet (mundtlige oplæg, mindre skriftlige
redegørelser o.l.) er en forudsætning for, at den studerende kan
indstilles til prøven.