Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Feltstudium og analysestrategier ( forår 2010 - 25 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Forår
  • Timer per uge: København: uge 4, den 17,18,19/3 2010 og uge 17.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: København
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 21957

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,
systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag (se bilag 2):

  • demonstrere indsigt i praktiske og metodiske spørgsmål knyttet til antropologisk feltarbejde som forskningsmetode herunder deltagerobservation, interviews, samtale, visuelle og auditive metoder samt dokumentanalyse
  • designe og gennemføre et antropologisk feltarbejde
  • forholde sig kildekritisk til det indsamlede materiale
  • vurdere rækkevidden og karakteren af det empiriske materiale og diskutere undersøgelsen i forhold til beslægtede undersøgelser
  • demonstrere forståelse for de etiske implikationer som feltarbejde og analyse af pædagogiske forhold rummer
  • diskutere og vurdere et empirisk materiales analytiske potentiale og dets betingethed af de anlagte metoder samt teoretiske og metodologiske valg, der er truffet i forskningsprocessen
  • vise indsigt i og overblik over forskellige former for analysestrategier og med eget materiale som udgangspunkt diskutere, hvilke analytiske skridt, der er foretaget før, under og efter feltarbejdet dvs. i den proces hvor feltmaterialet er genereret samt diskutere mulige analytiske bearbejdninger af det producerede feltmateriale.
  • gennemføre metodisk og metodologisk argumentation og diskussion i skriftlig form.

Indhold

Studiemodulet indeholder et 3 måneders feltarbejde. Den selvvalgte felt kan vælges inden for et bredt spektrum af felter (fra hverdagslivet, institutioner, organisationer m.m.), hvor pædagogiske forhold forekommer. Felten kan være lokaliseret såvel i Danmark som i udlandet. Derudover indeholder modulet undervisning i afgrænsning af felt, formulering af undersøgelsesspørgsmål, undersøgelsesdesign, feltarbejdets metodikker og de dertil hørende metodologiske refleksioner, etiske problemstillinger i det antropologiske feltarbejde, forskerpositioner, kildekritik etc. Alle de nævnte tematikker relateres til de studerendes selvstændige feltarbejde.  Der arbejdes i undervisningen tillige med forskellige analysestrategier og deres anvendelsesmuligheder i forhold til at generere viden med afsæt i feltbaserede data. Analysestrategierne afprøves og reflekteres i relation til data, som de studerende har produceret i forbindelse med selvstændigt feltarbejde.

Faglige forudsætninger

Underviser

Fagansvarlig: Laura Gilliam, lagi@dpu.dk

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning, workshop, feltøvelser, forelæsninger.

Dansk

Litteratur

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

  • Hj.opg.grp., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


En skriftlig opgave af et omfang på mellem 15 og 20 sider (mellem 36.000 og 48.000 anslag). Besvares opgaven af en gruppe (jf. § 7, stk. 15. Maksimum tre deltagere) øges omfanget for to studerende til mellem 20 og 25 sider (mellem 48.000 og 60.000 anslag) og for tre studerende til mellem 25 og 30 sider (mellem 60.000 og 72.000 anslag). Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen i henhold til gældende bekendtgørelse.