[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Den studerende forventes at kunne benytte de i undervisningen diskuterede teoretiske greb på en konkret problemstilling med tilhørende empiri. Efter det gennemførte modul kan den studerende på kritisk videnskabeligt grundlag opstille kvalificerede problemstillinger med baggrund i den eksisterende forskning indenfor forskningsfelter der berører: socialisation, omsorg samt vejledning i et bredt kulturteoretisk, kommunikationsteoretisk og hverdagssociologisk perspektiv. Den studerende kan foretage kulturanalyser af forskellige materielle livssammenhænge og demonstrere indsigt i kildekritik og brugen af forskellige videnskabsteoretiske modeller og traditioner indenfor samfundsteori og kulturanalyse, som har pædagogisk relevans.
Studiet i tilvalg har som formål, at den studerende skal tilegne sig viden og indsigt i forskellige pædagogisk-sociologiske forståelser af relationen mellem individ og samfund i de moderne byrum som er karakteristiske for vores tid. Vores senmoderne byrum har i de seneste år været under stadig forandring. Tidligere industri- og arbejderkvarterer er blevet til forvandlet til rekreative områder, hvor ny byplanlægning med kulturhuse, fritidsarealer, legepladser, kreative initiativer, er på dagordenen. Vi er vidne til en byfornyelse, såkaldte kvarterløft, hvor der bygges nye fritidstilbud til børn, unge og ældre. Som følge heraf har bykulturen ændret sig. Det har stor betydning for iscenesættelsen af den kollektive identitet og dannelse i byen. Byen er som sanselig arena blevet til et mangesidigt pædagogisk projekt, med utallige initiativer og lærerige tiltag. Byrummet er blevet til en offentlig scene for hverdagslivet, hvor byens pladser og kvarterløft er pædagogiske udspil, der er målrettet mod den enkeltes socialisering, sundhed og dannelse. Det gælder de materielle, miljømæssige og kulturelle vilkår i et samfund som hele tiden forandrer sig.
Derfor har vi i tilrettelæggelsen af tilvalget Byrum sanselig erfaring og pædagogik rettet vores opmærksomhed mod en række temaer, som vi mener, er relevante for studerende på DPU.
Ovennævnte temaer er eksempler på perspektiver og problemstillinger, som vil være ledetrådene i undervisningsforløbene. Det er således mange forskellige tilbud, der skal motivere den enkelte til at vælge et tema og problemfelt, som de studerende vil undersøge med henblik på fordybelse indenfor de pædagogisk sociologiske og kulturanalytiske videns- og genstandsfelter.
Søren Nagbøl: sona@dpu.dk
Tilvalg uden videregående studieprojekt:
Der åbnes mulighed for afløsning igennem tilfredsstillende deltagelse i og udarbejdelse og forelæggelse af under-vejs-øvelser. Der anvendes intern bedømmelse med bestået/ikke-bestået. Alternativt kan modulet gennemføres ved aflevering af skriftlig opgave på 12-15 normalsider ekskl. litteraturliste (15-20 normalsider ved 2 studerende; 20-25 normalsider ved 3 studerende) med intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Tilvalg med videregående studieprojekt:
Samlet eksamen for modul 6a og 6b. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport (20-25 normalsider ekskl. bilag og litteraturliste; ved 2 studerende 25-30 normalsider, ved 3 studerende 30-35 normalsider, dog højst 10 sider fælles), hvortil der knyttes et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inkl. votering). Der er ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.