[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
* på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
* at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
* at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
* på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
* på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
* at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
Med rod i den nyere udviklingspsykologi og komparativ evolutionspsykologi er den udbredte antagelse om at mennesket fødes som en tabula rasa med kun de mest basale instinkter blevet radikalt omskrevet.
Derfor tegner der sig i dag et billede af at spædbørn har et stort beredskab for netop at gå i samspil med den konkrete givne verden på ganske bestemte evolutionært tilpassede måder.
Tilstedeværelsen af disse naturlige kognitive færdigheder og deres samspil med kulturelle artefakter som sprog, matematik, og materielle værktøjer generelt har åbnet op for en række nye forskningsområder, der på meget konkret vis og ift. hverdagsrelevante situationer undersøger samspillet mellem det biologiske og det kulturelle menneske.
På seminaret vil vi med basis i denne nye forskning samt klassikere som James, Leontjev, Vygotsky m.fl. etablere en nuanceret forståelse af højere psykologiske funktioner med basis i menneskelige universalier, der fundamentalt problematiserer poststrukturalistiske strømninger og kulturel relativisme.
Med dette udgangspunkt vil vi beskæftige os med spørgsmål som disse:
• Hvorfor er det lettere og hurtigere at sammenligne tal der ligger langt fra hinanden på talrækken end tal der ligger tæt på hinanden?
• Hvorfor er nogle sprog bedre egnet til at lære matematik med end andre?
• Hvorfor er 'Millers magical number seven + or minus two' ikke 7 +/-2 for hverken Walisere eller Kantonesere men hhv. 5 og 9 +/-2?
• Hvorfor dømmer vi hinanden mildere når vi kan se os selv i et spejl?
• Hvorfor er visse problemer med moderne computer teknologi ikke et generationsproblem der forsvinder af sig selv?
• Hvad er den psykologiske baggrund for de animationsprincipper, som gør det muligt, at skabe tegnefilm alle forstår?
• Hvorfor har alle mennesker den samme syntaks når vi mimer handlinger til trods for forskellige sproglige syntakser?
Fagets kursuskode: PSYF10RN1
Ingen særlige
Ekstern lektor Rune Nørager
Gruppeundervisning inkl. vejledning
Fredag: 9-12 i bygning 1481/239
Første gang: 12. februar 2010
Udbydes derudover også som opgaveseminar på bacheloruddannelsen. Bachelorstuderende har fortrinsret.
