[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
I medierne møder vi ofte billedet af de problematiske unge, der drikker for meget, eksperimenterer med rusmidler eller ligefrem har udviklet et misbrug. I dette tværfag undersøger vi unges brug af rusmidler og ser på hvorvidt, hvordan, hvornår og for hvem unges brug af rusmidler er problematisk, såvel som på de unges egne begrundelser for at bruge rusmidler. Et gennemgående tema er de sociale relationer unge indgår i samt deres betydninger for de unges rusmiddelbrug. Det kan fx være relationer til familie, skolen, andre unge, subkulturer, medierne, og behandlingsinstitutioner. De teoretiske perspektiver hentes fra psykologien, antropologien, kriminologien og sociologien. Kurset er således tværvidenskabeligt. Kurset indeholder, hvordan selve ungdomsbegrebet historisk er konstrueret (ofte ud fra en problemdiskurs), herunder lovmæssige definitioner og afgrænsninger; betydningen af opvæksten og betydningen af den unges forskellige identitetsmæssige tilknytninger; ligesom de unges egne erfaringshorisonter og de vigtigste forskelle mellem unge (klasse, køn, subkulturelle tilknytninger) bliver diskuteret, herunder betydningen af eventuelle samfundsmæssige eller institutionelle stemplinger/kategoriseringer af unge og ungdomskultur. Kurset belyser også forskellen mellem rekreativt forbrug, problematisk forbrug og decideret misbrug af rusmidler, og undersøger både hvordan disse forskelle samfundsmæssigt defineres og operationaliseres i behandlings- og forebyggelsesøjemed, såvel som af de unge selv.
•1. Introduktion
Introducerende forelæsning om emnets tværfaglige forankring og hvilke muligheder og udfordringer der ligger i at anskue et problemfelt tværfagligt. Tværfagets overordnede sigte gennemgås. De enkelte undervisningsgange kommenteres. Læsegruppeoplæg uddelegeres. Det praktiske ordnes.
•2. Ungdomsbegrebet i et historisk og komparativt perspektiv
Vores eksisterende forestilling om hvad der kendetegner ungdomsperioden i dag er af forholdsvis ny dato. I denne undervisningsgang vil vi undersøge, hvordan opfattelsen af hvad der konstituerer ungdom har udviklet sig, vi vil primært se på tiden fra II. verdenskrig og op til i dag. Vi vil bl.a. se på, hvilken rolle de øgede muligheder for økonomisk forbrug har spillet, og vi vil undersøge, hvilke nye identitetsmæssige udfordringer samfundet har stillet til denne aldersgruppe. I forlængelse heraf, hvordan ungdomsperioden er blevet stadig længere. Vi vil diskutere, i hvilken grad det moderne ungdomsbegreb er konstitueret gennem et fokus på problemer og risiko, og sammenligne med forestillinger om ungdom og opvækst i andre kulturer.
Litteratur:
Cieslik, M., and G. Pollock. 2002. "Introduction: Studying young people in late modernity," in Young people in risk society. The restructuring of youth identities and transitions in late modernity. Edited by M. Cieslik and G. Pollock, pp. 1-22. Hampshire: Ashgate.
Griffin, C. 1997. "Representations of the Young," in Youth in Society. Contemporary Theory, Policy and Practice. Edited by J. Roche and S. Tucker, pp. 17-25. London: Sage.
Rogers, R. S. 2005. "The making and moulding of modern youth: a short history," in Youth in society. Edited by J. Roche, S. Tucker, R. Thomson, and R. Flynn, pp. 1-10. London: Sage.
•3. Opvækst og tilknytning
Hvordan kan det være, at nogle unge udvikler et misbrug af rusmidler, mens andre ikke gør. Er det den genetiske arv eller er det opvækstbetingelserne, der skal gives "skylden" (eller begge dele)? Forskellige modeller er blevet udviklet til at beskrive denne komplekse sammenhæng. I ingen af disse modeller kan rusmidler stå alene - misbruget af rusmidlerne er med andre ord stort set altid et symptom på eller en funktion af noget andet. Tre perspektiver inddrages: tilknytningsperspektivet, familie- og opdragelsesperspektivet, og social inklusion/eksklusions perspektivet.
Litteratur:
Pedersen, M.U. 2005. Unge med problematisk forbrug af rusmidler. En forståelsesmodel. I: Psyke & Logos , vol. 26, no. 1, pp. 75-97.
Pedersen, MU. 2009. Social inklusion/eksklusion blandt 14-17-årige i behandling for deres forbrug af illegale stoffer. I: Pedersen, MU & Kolind, T 2009. Unge, rusmidler og sociale netværk . Århus: Aarhus Universitetsforlag. In press.
Pedersen, MU 2005. Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler . Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 7.
•4. Identitet, forandring og debuten som rusmiddelbruger
Identitetsudviklingen er afgørende for om den unge finder en stabilitet i sin tilværelse, og samtidig konstituerer hvem 'jeg' er og hvem 'jeg' ikke er. Identiteten kan opdeles i forskellige dimensioner, som dog næppe kan betragtes som skarp opdelte. Der er tale om henholdsvis jeg-identiteten, person-identiteten, social identitet og kollektiv identitet. Disse identitetsformer kan knyttes til forskellige betingelser og nogle er nemmere at påvirke end andre. Hvordan udvikles disse identiteter, hvilken betydning har de for den unges rusmiddelbrug og adfærd generelt og hvordan kan de påvirkes? Dette er nogle af de spørgsmål der skal diskuteres i denne session.
Litteratur:
Jørgensen, CR. 2008. Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske principper. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2 og 3.
Kroger, J. 2004: Identity in Adolescence - The Balance between Self and Other. Routledge, New York. Kap 1 og 2.
Vind, L. 2009. Hvordan familieforholdet påvirkes, når husets teenager udvikler et misbrug. I Pedersen, M. U. og Kolind, T.(red.): Unge, rusmidler og sociale netværk. Aarhus Universitetsforlag, Århus. In press.
•5. Unge i sociale fællesskaber (fester, klubber, fritid, venner, mm)
For at forstå unges brug af rusmidler er det vigtigt at kende til nogle af de dynamikker, der eksisterer i unges sociale fællesskaber samt i deres sociale netværk. Undervisningen vil derfor stille skarpt på den måde alkoholbrug indgår som en central del af unges arbejde med deres identitet, herunder specialet deres ungdoms- og kønsidentitet. Med udgangspunkt i det sociologiske forskningsprojekt "Unge og alkohol" fokuseres på den danske alkoholkulturs lethed, både med hensyn til adgang til alkohol og accept af højt forbrug hos unge. Desuden vil undervisningen gå nærmere ind i de processer, som skaber drikkepres hos unge og herunder på forskellene i drenge og pigers drikkekulturer.
Litteratur:
Bennet, A. 1999. Subcultures or Neo-Tribes? Rethinking the Relationship between Youth, Style and Musical Taste. Sociology 33:599-617.
Demant, J. and Järvinen M. 2006. "Constructing Maturity through alcohol experience. Focus Groups with teenagers," Addiction Research & Theory 14 (6): 589-602.
Demant, J. 2007. "Youthfull drinking with a purpose. Intersections of age and sex in teenage identity work," Nordic Studies on Alcohol and Drugs 24 (2): 133-159.
Järvinen, M., and P. Gundelach. 2007. Teenage Drinking, Symbolic Capital and Distinction. Journal of Youth Studies 10:55-71.
Skinhøj, K. T. 1993. Forbrødningsritualer og rusmidler . København: Social Forsknings Instituttet. Uddrag.
•6. Afvigelse, stigmatisering og klasse
Denne undervisningsgang vil se nærmere på nogle af de forskelle - både erfaringsmæssige og kategoriseringsmæssige - der relaterer sig til ungdom og forbrug af rusmidler, specielt vil vi fokusere på klassemæssige aspekter. Det viser sig fx, at den måde de unge drikker og fester på relaterer sig til deres sammensætning af hhv. kulturel og symbolsk kapital. For visse unge bliver overdrevent og stærkt risikobetonet alkohol forbrug således en måde at signalere modstand mod det mainstream samfund de ikke føler sig integreret i og den herskende skolekultur, de oplever ikke at kunne beherske. Endvidere vil vi kort stifte bekendtskab med sociologiske teorier omkring klasse.
Litteratur:
Bourdieu, P. 1987. What makes a Social Class? On the Theoretical and Practical Existence of Groups. Berkeley Journal of Sociology 32:1-17
Bottrell, D. 2007. Resistance, Resilience and Social Identities: Reframing 'Problem Youth' and the Problem of Schooling. Journal of Youth Studies 10:597-616.
Kolind, T. 2009. Unge, alcohol og social klasse - mainstream og modkultur. I: Pedersen, MU & Kolind, T. Unge, rusmidler og sociale netværk . Århus: Aarhus Universitetsforlag. In press.
Lalander, P. 2000. Den smutsiga drycken. Om ungdommers konstruktion af klass och maskulinitet. Nordisk Alkohol- & Narkotikatidsskrift 17:323-339.
•7. De mest belastede unge i et psykologisk perspektiv
Pr. 1/1 2009 var der i Danmark 353.372 unge i alderen 13-17 år (begge inklusiv). Ved at overføre resultater fra international forskning kan det estimeres at omkring 30-40.000 af disse har udviklet psykiske og adfærdsmæssige problemer såsom ADHD, forskellige adfærdsforstyrrelser (oftest diagnosticeret som Conduct Disorder), selvmordstanker og selvmordsforsøg, selvskadende adfærd (andet end selvmordsforsøg), har været udsat for vold og overgreb med PTSD som konsekvens, mm. Ca. halvdelen af dem har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler. Spørgsmål som: Hvad er forklaringen på, at de er blevet så belastede? Hvilke sociale vilkår lever disse unge under? Er nogle af de spørgsmål, der diskuteres i denne session.
Litteratur:
Dopheide, JA & Pliszka, SR 2009. Attention-deficit-hyperactivity disorder: an update. In: Pharmacotherapy . 29(6):656-79.
Maughan, B.; Rowe, R.; Messer, J.; Goodman, R. & Meltzer, H. 2004. Conduct disorder and oppositional defiant disorder in a national sample: developmental epidemiology. In: Journal of Child Psychology and Psychiatry . 45(3):609-21.
Nock, MK., Borges, G,. Bromet, EJ, Cha, CB., Kessler, RC. and Sing Lee, S 2008 . Suicide and Suicidal Behavior. In: Epidemiologic Reviews Advance Access published online on July 24 . Epidemiologic Reviews, doi:10.1093/epirev/mxn002
Pedersen, MU, Vind, L og Bækbøl, M 2009. Unge piger der misbruger rusmidler - og den behandling de tilbydes. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Skegg, K. 2005. Self-harm. In: Lancet , 22-28;366 (9495):1471-83.
•8. Kriminologiske perspektiver på ungdom
Ungdom kædes ofte sammen med problematisk forbrug af rusmidler, kriminalitet og risikobetonet adfærd. I denne undervisningsgang gives eksempler på, hvordan den kriminologiske litteratur har behandlet emnet. Specielt vil der bruges litteratur, der viser hvordan narkotikarelaterede problemer hænger sammen med samfundsmæssige kategoriseringer og politiske agendaer, herunder hvordan narkotikapolitik ændres og formes i takt med tiden.
Litteratur:
Matza, D. og Morgan, P. 1995. Controlling Drug Use: The Great Prohibition, I Blomberg og Cohen (red) Punishment and Social Control, New York: Aldine de Gruyter. (229-241).
Schur, E. 1965. Crimes without victims. Deviant Behavior and Public Policy. Abortion, homosexuality, drug addiction". Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall. Kapitel 1: (1-10).
Garland, D. 1996. The Limits of the Sovereign State, British Journal of Criminology , 36/4: 445-471
Christie, N. og Bruun, K. 1986. Den gode fiende Narkotikapolitikk i Norden. Universitetsforlaget, Oslo. Kapitel 14 (203-223).
•9. Sociale indsatser
Der findes efterhånden rigtigt mange metoder, som har vist sig effektive i behandlingen af unge, der har problemer med rusmidler. Samtidig er det dog væsentligt at medtænke de sameksisterende problemer i behandlingen som de fleste af disse unge er belastede af. Èn ting er derfor rusmidlerne, noget andet kan være PTSD (som følge af overgreb), ADHD, depression/selvmordstanker, selvskade, adfærdsforstyrrelser, svære sociale problemer eller noget helt andet. Det er derfor også nødvendigt at kunne tilbyde flere metoder, som samtidig skal medtænke om der er tale om isolerede problemer eller multiple sameksisterende problemer. I denne session vil der bl.a. blive fokuseret på forskellige metoder til forskellige problemer, og der vil blive fokuseret på organiseringen af den danske indsats på dette område.
Litteratur:
Brannigan, R., Schackman, BR., Millman, MF. (2004). The quality of high regarded adolescent substance abuse treatment programs - results of an in-depth national survey. In: Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine , 158, 904-909.
Dennis M, Godley SH, Diamond G, Tims FM, Babor T, Donaldson J, Liddle H, Titus JC, Kaminer Y, Webb C, Hamilton N, Funk R. (2004). The Cannabis Youth Treatment (CYT) Study: main findings from two randomized trials. In: Journal of Substance Abuse Treatment. 27(3):197-213
Silverman WK, Ortiz CD, Viswesvaran C, Burns BJ, Kolko DJ, Putnam FW, Amaya-Jackson L. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for children and adolescents exposed to traumatic events. In: Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology. 37(1):156-83.
Vind, L. (2006). Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer . Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 94 sider.
Waldron HB, Turner CW. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for adolescent substance abuse. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology. 37(1):238-61.
•10. Unges rusmiddelbrug - forebyggelsesstrategier og risikohåndtering
Danske unge har - set i et europæisk komparativt perspektiv - et højt forbrug af alkohol og andre rusmidler. Der har derfor gennem de sidste 10-15 år været særlig fokus på unges rusmiddelbrug, såvel fra centralt som lokalt hold, med henblik på at nedsætte forbruget generelt i denne aldersgruppe, samt minimere de akutte (rusrelaterede) skadevirkninger. Denne undervisningsgang vil fokusere på forskellige forebyggelsesinitiativer, som er særlig målrettet mod de helt unge, samt se nærmere på, hvorledes de unge selv vurderer og håndterer de risici, de mener, der er knyttet til indtagelse af rusmidler.
Litteratur:
Balvig, F. & Holmberg, L. 2006. Er forebyggelse risikabel? Ungdomsforskning. Nr. 4. (9-16).
Kolind, T. & Elmeland, K. 2008. New ways of socializing adolescents to public party-life in Denmark. I: Olsson, B. & Törrönen, J. (red). Painting the town red. Pubs, restaurants and young adults´drinking cultures in the Nordic countries. NAD publication 51. Helsinki: NAD. (p. 191-221).
Sørensen, J.K. 2009. Substance use, rituals and risk management. Danish rock festivals. København: Institut for Sociologi. (Kap. 6: Risk management. P. 125-156).
Rod, M. H. 2009. Hvordan man taler om det sociale: Flertalsmisforståelser og gruppepres i klasselokalet. I: Pedersen, M. U. og Kolind, T. (red.): Unge, rusmidler og social integration. Aarhus Universitetsforlag, Århus. In press.
•11. Læsning af monografi
Undervisningen vil anlægge en karakter, hvor et enkelt værk vil stå i centrum. Fiona Hutton's "Risky Pleasures? Club Cultures and Feminine Identities" vil blive anvendt som dette centrale værk. Huttons bog beskæftiger sig med brugen af stoffer i nattelivet og de forskellige former for udvikling og forandring af kønsidentiteter som denne brug involverer. Bogen basere sig på et rigt etnografisk materiale fra Manchester (UK), som kan give lejlighed til også at diskutere mere teoretiske diskussioner af køn, identitet og forbrugskultur.
Evalueringsskemaer uddeles og besvares.
Litteratur:
Hutton, F. 2006. Risky Pleasures? Club Cultures and Feminine Identities. Aldershot: Ashgate.
•12. Afslutning
Den afsluttende forelæsning vil samle op på undervisningens forskellige spor og forskellige tværfaglige perspektiver. Opgaveskrivning vil blive diskuteret. Studerende kan diskutere deres opgavedispositioner i plenum. Evalueringsskemaer gennemgås og diskuteres.
Fagets kursuskode: PSYF10RVF
Ingen særlige
Koordinator: Vibeke Asmussen Frank, Center for Rusmiddelforskning
Gruppeundervisning inkl. vejledning
Bøger der skal købes til forløbet:
Grundbog
Pedersen, M. U. og Kolind, T.(red.) 2009: Unge, rusmidler og sociale netværk. Aarhus Universitetsforlag, Århus. In press.
Monografi
Hutton, F. 2006. Risky Pleasures? Club Cultures and Feminine Identities. Aldershot: Ashgate.
Pensum: 1250 sider
Onsdag: 12.15 - 15.00 i bygning 1451/318
Optagelse på tværfagligt seminar ansøgningsprocedure for studerende fra andre institutter:
Faget søges som meritmodul. Se regelsættet under Tilmelding til undervisning, Foråret 2010 på http://www.psy.au.dk/ .
1. Deltagelse: 80% tilstedeværelse samt mundtlige oplæg fra de studerende +
2. Skriftlig opgave, 20 sider. Ekstern/7-trins skala.
